Caroline Wozniacki levede op til favorit værdigheden da hun idag vandt finalen i E-boks Open, $ 220.000 WTA turneringen i Farum. Som danske og førsteseedet var der et kolossalt pres på Caroline som hun dog modstod. I finalen mod Klara Zakopalova, Tjekkiet vandt hun 6-2,7-6. Som cifrene antyder var Caroline dominerende i første sæt, mens der i andet sæt blev spillet lidt mere om det. I gennem hele turneringen har Caroline lavet meget få uprovokerede fejl og det er vel det der gør hende til nr. 3 i verden og, på trods af flere tætte kampe, til den stærkeste spiller i turneringen. Udover rosen til Caroline vil vi også rose turneringsarrangørerne der som debutanter i den sammenhæng gjorde et flot arbejde. Vi glæder os allerede til næste år.