Wozniacki -verdens 5.stærkeste

21. maj 2009

Den nyeste "POWER-rangliste" er nu kommet fra de internationale tenniseksperter og ikke uventet er Caroline igen at finde blandt verdens allerstærkeste kvindelige spillere.

Hold godt øje med denne rangliste og dens nuværende inddeling. Den kan nemlig snart ændre sig, fordi forandringer vil ske, når Sharapova gør comeback og Kim Clijsters vender tilbage fra hendes tidlige "pension".

Vera Zvonareva vil sandsynligvis også vende tilbage til listen, så snart problemerne omkring hendes fysiske helbred er løst. Hun håber på, at kunne vende tilbage til den fine form hun havde tidligt på sæsonen.

Men det ser ud til, at en af de spillere der er med på listen, er her for at blive. Det er den spændende 18-årige danske sensation, som er i færd med at sejre sin vej til toppen. I sidste uge nåede Wozniacki finalen i Madrid, inden hun tabte til Dinara Safina.

Safina sætter sig på førstepladsen for denne uge og overhaler derved Serena Williams, hvilket for det meste skyldes den store tvivl der er om den amerikanske stjernes fysiske tilstand. I Madrid trak hun sig ud af 1.runde med en skade.

Tallet lige foran spillerens navn er hendes placering på forrige liste.

1) -3.Dinara Safina: Sætter sig godt tilrette på den officielle 1.plads

2) -1.Serena Williams: Skader kunne helt ødelægge hendes grussæson

3) -2.Venus Williams: Med blikket rettet mod Wimbledon

4) -7.Caroline Wozniacki: Den opadstigende stjerne fortsætter med at stråle

5) -5.Elena Dementieva: Gennemsolid, men formen er ikke imponerende

6) -4.Svetlana Kuznetsova: Fik et skuffende tidligt exit fra Madrid

7) -6.Victoria Azerenka: På grus var resultaterne sådan lidt af hvert

8) -8.Jelena Jankovic: Hurtigt ved at miste sin udstråling af styrke

Maria Sharapova, som Caroline skulle have mødt i Warsaw Opens 2.runde, vandt kampen over Kustova 6-2, 6-0 på 57 minutter. I dette opgøre og det i hendes 1.runde viste hun i stigende grad spil af fordums styrke. Til French Open vil hun være useedet.

Efter Paris fortsætter hun til græsset i Birmingham for at klargøre sig til Wimbledon.