Wozniacki skadet i WTA-turnering – er stadig klar til Australien Open

12. januar 2015

Caroline Wozniacki måtte mandag morgen dansk tid trække sig fra sin første kamp ved en WTA-turnering i Sydney. 

 

Wozniacki måtte allerede i første sæt af kampen mod tjekken Barbora Zahlavova Strycova have en læge til at tilse sit venstre håndled, som hun også tidligere har haft problemer med. I andet sæt tog smerterne over, og Caroline Wozniacki var nødt til at trække sig helt fra turneringen.

 

Til trods for skaden regner Wozniacki ikke med, at det vil komme til at påvirke hendes deltagelse i den kommende uges Australien Open. Således udtaler hun sig til dr.dk: – Jeg har stadig en uge til at blive klar, og forhåbentlig er det bedre allerede i morgen, og jeg tror på, at jeg bliver klar til Melbourne.

 

Kilde Dr.dk