Wozniacki: Det er en stor sejr.

7. september 2010

Samarbejde med TV2 og Per Vinkel:

Mens Maria Sharapova lavede et hav af fejl og svingede i tempo, så var Caroline Wozniacki langt mere stabil, da hun med 6-3 og 6-4 spillede sig i kvartfinalen ved US Open.

– Jeg føler jeg rammer en god og stabil rytme. Det gælder bare om at hænge i, og ikke lade sig gå på, når hun rammer et par gode bolde. Det var en mental udfordring, men jeg klarede den, sagde en smilende Wozniacki efter sejren til tv2.dk.

Danskeren har pause tirsdag, inden hun spiller kvartfinale onsdag mod Dominika Cibulkova.

Godt kørende

Og i det hele taget, så har danskeren været inde i en god rytme. En rytme der altså resulterede i den første sejr over Sharapova, der tidligere har været nummer ét i verden og vundet US Open.

– Jeg føler jeg spiller noget god tennis. De mange sejre har hjulpet mig, så det hele går lidt lettere. Jeg har troen på, at jeg kan vinde selv de svære kampe, sagde Wozniacki til tv2.dk.

Det var Caroline Wozniackis 13 sejr på stribe. Vinder hun de næste tre og US Open venter verdensranglistens førsteplads.