Wimbledon

14. juni 2011

Jeg er nu nået til Wimbledon. Der er kval i denne uge, og jeg spiller med i både single og double. Jeg har haft fin forberedelse til græsset og spiller helt ok. Efter en blandet kvalifikation i Nottingham fik jeg fed sejr i 1. runde over Alexander Kudryavtsev, hvor jeg spillede rigtigt godt. Desværre blev jeg slået ud af en miserabel bane i 2. runde, så jeg satte ikke en kugle. Desværre var det den samme bane, min modstander spillede på, så jeg kan ikke føle mig helt uretfærdigt bahandlet. Jeg fik da også en sejr i min 1. runde i dag over Peter Luczak, Australien, med 7-6(8) 6-3. Jeg mødte ham i Alessandria for nogle uger siden, så jeg vidste nogenlunde, hvad jeg skulle forvente, selvom det selvfølgelig er et andet underlag. Det var lidt svære betingelser med kraftig vind i dag, men det taget i betragtning, så var det faktisk en meget god kamp. Jeg havde problemer med timingen i serven pga. vinden, og specielt i 1. sæt var det med yderst svingende resultat, jeg sendte serverne afsted. Jeg returnerede virkelig godt, havde god fokus og præsterede godt under pres, så jeg er meget tilfreds med præstationen.

Jeg blev breaket i 1. game i 1. sæt – godt hjulpet på vej af bl. a. 3 dobbeltfejl – men brød tilbage med det samme, og kom selv foran med break til 4-3. Der svarede han så igen med 3 rene returvindere – too good. Jeg fik en super start på tiebreaken ved at komme foran 4-1 egen serv – bl. a. ved hjælp af verdens heldigste netruller. Men ved 4-1 nosser jeg i den ved at tage den forkerte beslutning på en kort bold i servefeltet. Jeg misser faktisk nogle vilde bolde i tiebreaken – min baghånd ved 5-5 var latterlig. Han har sætbolde bed 5-6, 6-7 og 7-8, men jeg stepper up med en god serv og to gode returneringer. I 2. sæt føler jeg, at jeg kan udnytte momentum ved at vinde 1. sæt, og føler mig confident. Jeg får et tidligt break, men magter desværre ikke at udnytte en gamebold til 3-1. Jeg må også sige, at han var virkelig tough i dag, og det er også derfor jeg er så tilfreds med min indsats. Han var virkelig kompetitiv, gav ikke en mm i baglinjeduellerne og kom hele tiden med et kvalificeret slag, når jeg angreb. Anyway, jeg slår et pænt godt vip af et passerslag ved 4-3, hvis jeg selv skal sige det, og tager breaket. Jeg server sættet ud – men ikke uden problemer, men en tough 2. serv nede med breakbold redder kastanjerne ud af ilden.

I morgen møder jeg Karol Beck, Slovakiet, der er en rigtig god spiller, og er specielt god på græs. Jeg har mødt ham en gang tidligere sidste år, og tabte. Det bliver en tough match. Jeg tabte desværre double i dag. Jeg spillede med Thomas Schoorel, Holland, og vi tabte med 6-7(1) 3-6 til Ratiwatana tvillingerne. Jeg slog dem ellers med Johan i sidste uge, hvor de ikke var gode, men i dag var de fantastiske. Vi spillede selv en god kamp, og jeg forventer ikke at kunne spille bede, end det her, men de var utroligt gode idag. De servede 82% førsteserver og gav os kun 1 game med flere end 1 2. serv. Jeg returnerede kun 3 andenserver i hele kampen. Det er too good. Jeg returnerede alligevel godt, men de havde et svar på alt i egen serv. Eneste bitre var de breaks de fik. Vi blev brudt i 1. game, hvor vi ikke lige var på tæerne, og vi blev  brudt ved 3-4 i 2. De to første point var sure. Først har jeg en postkassevolley, hvor netmanden laver en drømmereflex. Dennæste misser baglinjedommerne verdens langsommeste lob, der er ude. Thomas er ved bolden, men spiller den ikke, da han bare tager for givet, at den bliver dømt ude. Men sådan er livet. Vi spillede godt, de spillede bedre – det kan jeg let acceptere. At det lige sker i Wimbledon er naturligvis bare bitternitten.

YNWA