I dag spillede jeg mig i kvartfinalen i Helsinki ved at slå Jan Mertl fra Tjekkiet med cifrene 6/2 – 7/6(3). Jeg startede rigtigt godt, og kom hurtigt foran 4-0 i første sæt. Derfra holdt vi vores server forholdsvis ubesværet. I andet sæt kom jeg atter godt fra start og fik en 3-1 føring med endnu en breakbold til 4-1. Han kæmpede dog godt og lige pludselig fik han vendt op og ned på det hele. Jeg blev faktisk så presset, at han havde sætbold ved 5-6 i min serv. Jeg holdt dog serv og vandt bagefter tiebreakeren. Alt i alt en langt bedre kamp for mig end da jeg slog ham knebent i Kolding.
I næste runde skal jeg møde Andreas Beck fra Tyskland eller Jesse Huta Galung fra Holland.