Update fra England og en dum albue

23. marts 2011

Har været i Bath, England for at spille en 10.000$ og en 25.000$. Første turnering røg jeg i 1.runde mod en tidligere top 200 spiller fra Letland i en lang 3 sæts kamp. I den anden turnering spillede jeg kvalifikation, hvor jeg vandt 1.runde over en top 300 spiller fra England – en rigtig god sejr for mig og et lille mini confidenceboost – som viser at det er muigt at vinde over de spillere. Desværre røg mit niveau lidt i kvalfinalen og jeg tabte 62 62 til top 250 englænder, som servede rigtig godt, og gjorde det rigtig svært at bryde. Jeg var lidt for ustabil i min egne servepartier og tog ikke de chancer jeg havde – hvilket kunne have gjort kampen meget tættere. Samtidig har jeg døjet med en træt og øm albue, som gør rigtig ondt når jeg server; så der har været mange fysio-besøg, tapes og isposer, hvilket har været lidt tungt og foruroligende. Har haft det siden slutningen af januar, og er begyndt at gøre mere og mere ondt – men jeg er den type, som bider smerten i mig og forsætter alligevel. Men nogle gange tror jeg også man skal stoppe op og lytte efter kroppen, for selvom det måske ikke er sindssygt alvorligt lige nu, så kan det gå hen og blive meget slemt og tage lang tid at komme over. Så jeg vil nok prøve at tage en seriøs kiggert på den, når jeg kommer hjem og giv den lidt ro – forhåbentlig bliver det bedre.