Efter en uge med sygdom, hvor jeg stort set ikke har rørt mig, og med stadig stoppet næse og tunge lunger, skulle jeg virkelig ramme den godt for at vinde i dag. Det gjorde jeg ikke, men jeg var heller ikke ringe på nogen måde. Jeg var flad fra starten af, men formåede på god koncentration at holde et tidligt break hele vejen hjem. Jeg havde dog ikke mere i posen. Jeg havde mange halve muligheder, men der var ikke rigtigt noget, der ville gå min vej. Bittert, men sådan er livet. Derefter vandt vi vores double let. Jeg spiller i denne uge med amerikaneren Travis Rettenmaier. Han er en go doublespiller, og vi er 4. seedede.
Allerede inden min sygdom følte jeg mig i ringe form, og det siger selv, at det er endnu værre nu. Jeg har ikke været god til at håndtere hele min nye situation uden træner eller sparring, når jeg er i DK, samtidig med, at jeg har haft en del skavanker. Mit træf er i øjeblikket ikke forrygende, så jeg vil faktisk gå så langt at sige, at det er flere år siden, jeg har følt mig så ringe tilpas som tennisspiller. Det er pudsigt, for jeg er godt kørende mentalt og motivationsmæssigt. Mine resultater, uden at være skandaløse, har ikke givet mig de point, jeg skulle have, så Wimbledon hænger for mig nu. Jeg er nu derfor kun fokuseret på at komme i form til Davis Cup. Det er den eneste turnering, jeg ligger vigtighed i, de næste par måneder. Jeg kommer til at spille turneringer, men det bliver mest for at få kampene. Jeg kommer til at træne hårdt i løbet af ugerne, så det kommer muligvis til at spille ind resultatmæssigt. Det er der ikke noget at gøre ved. Det er selvfølgelig lidt voldsomt midt i sæsonen, men når jeg er så ringe, som jeg er, føler jeg ikke, jeg har noget valg. Hvis ikke jeg kommer igang, bliver det jo bare værre og værre.
Min styrketræner, Mats Mejdevi, har lavet et fedt og detaljeret træningsprogramprogram for mig, som jeg følger de næste par måneder. Det er det fedeste program, jeg har haft, så nu skal der ske noget. Som sagt er der absolut intet i vejen med motivtion el. lig., så jeg glæder mig.
Top 3:
1) Randers. Too good. Kan ikke huske, om de lige har været på, men det er også lige meget.
2) Sol. Hvilken forskel det gør for min livskvalitet, at der er lidt varme og sol.
3) Roger i den her video. Jeg ville også knække sammen, hvis det var mig.
http://www.youtube.com/watch?v=JsbpuvM0HaE
YNWA