Trods svær start overvinder Nishikori spanske David Ferrer, der er udskifter for Milos Raonic

13. november 2014

Milos Raonic, der havde tabt de to første kampe i gruppespillet og dermed var ude, meldte afbud til tredje runde grundet en skade i højre lår.

I stedet for canadieren trådte spanske David Ferrer til og gav Japans tennisstjerne, Kei Nishikori, kamp til stregen i en tresætskamp.

Ferrer, der er med til sæsonfinalen for sjette gang, var klar fra kampens begyndelse og tog første sæt 6-4. I andet sæt fortsatte den tætte kamp, og selvom Ferrer gjorde sit for at vinde, holdte Nishikori hovedet koldt og tog andet sæt 6-4. Efter at havde vundet andet sæt fik Nishikori blod på tanden og løb Ferrer over ende, da han tog tredje sæt med hele 6-1.

Sejren var Nishikoris 55. af slagsen i denne sæson, og med den har han nu vundet to ud tre mulige i gruppespillet. Nishikori er endnu ikke sikker på videre avancement til semifinalerne, da Andy Murray har mulighed for ligeledes at komme op på to vundne kampe i gruppespillet.

Andy Murray møder i torsdagens anden kamp i gruppe B Roger Federer, der har vist højt niveau ved sæsonfinalen i London, og briten får derfor svært ved at tilkæmpe sig den fornødne anden sejr i gruppespillet.

Idet David Ferrer vandt første sæt i kampen mod Kei Nishikori, så er Federer, før hans sidste kamp i gruppespillet, sikret avancement til semifinalerne.

Billede af angelicalbite / CC BY 2.0 / Beskåret /