Jeg er lige kommet hjem fra Belgien og Schweiz, hvor jeg har spillet to 25.000$, den ene indendørs på (noget) gummigrus og den anden udendørs på grus. Der har ikke været den store succes og det lykkedes ikke for mig at kvalificere mig ind i hovedturneringen. I første turnering vandt jeg 2.runde kval over en belgier 1 og 1, uden at spille fantastisk, men rart at komme i gang på det lidt anerledes underlag (gummigrus), hvor boldene hopper skævt og man ikke kan glide uden at risikere at vride om. Kvalifinalen tabte jeg desværre til en franskmand, uden rigtig at være med – det var en af de dage, hvor man følte sig fremmed på banen og undrede sig over, hvor alle de hårde træningstimer på banen var blevet af.
I den anden turnering i Schweiz, vandt jeg 1.runde kval over en schweizer 2 og 4 (efter at have 5-0 i 2.sæt…), og det var dejligt at starte ud med en sejer i årets første grusturnering, da jeg kun havde haft få dage at vende mig til udendørs. Næste runde tabte jeg desværre 76 75 til 1.seedet franskmand, som ligger 200 (utrolig at man spiller kval med sådan en rangering), det var ærgeligt og irriterende. Havde chancer og førte 2-0 begge sæt, havde 5-4 osv. Hun var aggressiv, men lavede til gengæld også en del fejl, det var i det hele taget ikke særlig imponerende, og jeg var rimelig skuffet over mig selv bagefter…
Men man lærer hele tiden noget, og bliver udfordret – og de ting er vigtige at tage med sig. Jeg er glad for at min albue holdte ud og jeg lyttede efter den og ikke spillede dm, da det ellers ville have været umuligt for mig at spille de her turneringer. Der er stadig nogle gange, hvor den gør lidt ondt bagefter, men det er helt klart ikke på niveau, som det var før.