Her er lidt fakta om KB:
Regende Danmarksmestre udendørs. Danmarksmestre mange gange.
Ca. 2200 medlemmer
Eneste tennisklub i Danmark med tre fuldstidsansatte trænere.
Michael Mortensen, cheftræner. Mangeårig professionel tenniskarriere med meget flotte resultater især i double. Har betydet og betyder meget for dansk tennis.
Christian Saceanu, ass. træner. Har også en flot tenniskarriere bag sig. I KB siger de at hvis man presser ham lidt, kan man godt få ham til at indrømme at han en gang har slået Pete Sampras
Bo Thaysen, juniortræner. Efter sigende er formidabel til at træne og udvikle de unge talenter. Og når man ser de mange talenter KB har, så taler det vel for sig selv.
KB har 9 indendørs baner og de arrangerer mange store danske og internationale turneringer i løbet en en sæson. Som eksempel kan nævnes grade 4 ITF juniorturneringen i Oktober, KTU mesterskabet for de bedste hjemlige spillere, KB’s julecup (formentlig et af de største juniorarrangementer på dansk grund) og der kunne nævnes flere.
Lørdag d. 16/10 2004 besøgte jeg KB, Danmarks bedste tennisklub, fordi de arrangerede to spændende tennisturneringer ( international juniorturnering og KTU mesterskabet) og fordi jeg gerne ville se hvordan KB arbejdede. Hvordan var de dog blevet så gode som de var? Når jeg nu fortæller historien kommer den frit fra leveren. Og jeg håber at hvis nogen bliver lidt til grin, så er det kun mig. Hermed vil jeg også sige tak til KB for den venlige modtagelse jeg fik og den måde de behandlede mig på. Så det er også med taknemmelighed jeg skriver denne artikel.
Jeg var kommet til Sjælland dagen før og sov hos noget familie i Jyderup. Næste dag skulle jeg så tage toget ind til KB-hallen hvor det hele foregik. Når man kommer fra Jylland har man en eller anden fornemmelse af at Sjælland er meget lille. Så det kom noget bag på mig at togturen tog næsten to timer. Men endelig var jeg der. Og jeg valgte at tage en taxa ind til KB-hallen. Her kom endnu en overraskelse. Det var en udenlandsk chauffør (ikke et ondt ord om det. Tenaro er imod al racisme). I Skive hvor jeg kommer fra er vi ikke så vant til det. Han var en rar fyr og vi snakkede om København kontra provinsbyer som f.eks. Skive. Han spurgte også hvad jeg skulle i København. Og jeg fortalte selvfølgelig at jeg skulle se tennis i KB-hallen og man var jo nødt til at tage til København for at se tennis, for det var her der foregik noget tennismæssigt. Det gav han mig ret i. Så spurgte han:"Hvad foregår der da?" Så var det sat på plads.Stort set ingen vidste noget om de to tennisturneringer, ja måske en skør tennisentusiast fra Skive vidste lidt.
Ved KB-hallen kom det næste chok. Der var loppemarked i KB-hallen. Ja, det var selvfølgelig næsten som at være hjemme i Skive, men nu var jeg altså kommet for at se tennis. Helt henne ved KB-hallen vendte skuffelsen til en anelse beundring. Det var et loppemarked med dørmænd. Det må jeg indrømme. Det har vi altså ikke I Skive. Altså loppemarkeder med dørmænd. Jeg tænkte på at gå hen og spørge, men de så så store og brede ud, de her dørmænd. Endelig fik jeg taget mig sammen og spurgte en af dørmændene. Han var meget venlig, så det var altså ikke løsgående skibonitter loppemarkedet skulle beskyttes imod. Han fortalte mig så at det var i en hal bagved at der blev spillet tennis. Selvom han forklarede det fint, så var det lige ved at lykkes mig at fare vild. Jeg befandt mig i en slags ingenmandsland mellem de to haller. Nu er jeg en af den slags mennesker der er i stand til at fare vild i en telefonboks. Endelig fandt jeg ud af hvor det var og det lykkedes mig at finde hen til kontoret hvor turneringerne holdt til.
Herinde mødte jeg så den ansvarlige for den internationale juniorturnering, Arne List. Der var også to andre, som jeg meget uprofessionelt ikke fik navnene på. Ellers ville jeg takke dem her med navns nævnelse. Jeg fortalte hvem jeg var og så sagde Arne List:"Det tænkte vi nok." De havde med andre ord set mig fjolle rundt mellem de to haller. Men de var meget venlige og imødekommende. Efter de havde budt mig på en kop kaffe (jeg har nok også set ud som om jeg trængte til det) så fik vi en snak om tennis og hjemmesider som nu Tenaro. Også om hvad man kunne gøre for dansk tennis. Desværre har jeg en tendens til at vrøvle når jeg bliver nervøs, så jeg vrøvlede løs, men de tre KB’ere tog det meget pænt. Den var ikke gået i Skive. Der var jeg blevet jordet med det samme. Og når nu vi taler om det pinlige episoder så kom Michael Mortensen forbi, cheftræneren i KB. Jeg fik hverken taget et billede af ham eller de tre andre KB’ere. Jeg burde have haft min kone med så kunne hun have stoppet mig og sagt:"hvordan synes du lige det går?" Men jeg fik dog lovning på et interview med Michael Mortensen. Og det selv om han i sagens natur havde meget travlt den dag.
Og så var det tid at se tennis. Jeg overværede drengesinglefinalen i den internationale juniorturnering. Den stod mellem Alexander Zotov, Hviderusland og David Rice, England. Zotov vandt i øvrigt 6-7,7-6,6-2. Mens jeg så de to spillere, kom Arne List og vi fik en snak om KB. Og jeg fik et lille indblik i hvad der gør KB tennisafdelingen så stærk. En af de ting Arne List fremhævede var KB’s tre trænere, Michael Mortensen, Christian Saceanu og Bo Thaysen. De var meget dygtige. Samtidigt er de fysiske rammer ideelle også. Ud af det han sagde forstår man godt at KB reelt er blevet omdrejningspunktet i dansk tennis. Samtidig er KB en tennisklub der sagtens tåler sammenligning med bedste klubber internationalt. Dette er naturligvis en konklusion jeg drager, for Arne List sagde ikke naturligvis ikke sådan, selvom en berettiget stolthed skinnede igennem når han fortalte om KB. Og jeg kan tilføje yderligere to iagttagelser. De frivillige hjælpere gør en stor og entusiastisk indsats. Desuden er der plads til alle i klubben. Det var facinerende at se hvordan motionister næsten nede på mit niveau spillede på en bane lige ved siden af hvor der blev spillet tennis i international klasse. Alle føler sig åbenbart godt tilpas i klubben og det er også med til at eliten trives.
Senere på dagen så jeg semifinalen i KTU mesterskabet mellem Morgan Thempler, HIK og kæmpetalentet Martin Pedersen fra KB. Jeg fik også set finalen mellem de to klubkammerater Martin Pedersen og Mik Ledvonova. Og det var to flotte tenniskampe som blev overværet af højst en 15-20 tilskuere. Det havde fortjent bedre.
Ellers gik jeg rundt og indsnusede atmosfæren. Da jeg ikke er journalist og ikke aner hvordan man gebærder sig havde jeg besluttet at jeg ville gå ligeså stille rundt og prøve på ikke at gå i vejen. Der var mange af KB’s ledere også og en anden god gang kunne det være hyggeligt at interviewe nogle af dem også. I hvert fald fik jeg en god behandling som viser at KB ikke kun er en professionelt drevet tennisklub, det er også en tennisklub med et venligt ansigt. Endnu en gang tak til KB. Jeg håber jeg får lov at besøge jer igen.