Drømmefinalen i U18-drengesingle ved Ungdomsmesterskaberne blev vundet af storfavoritten Simon Friis Søndergaard. Han slog Christian Sigsgaard i finalen og beviste, at han er et niveau over de øvrige juniorspillere i Danmark.
Simon Friis Søndergaard er Danmarks største tennistalent på drengesiden. Det kunne noget i hvert fald tyde på efter påskens Ungdomsmesterskaber i Hørsholm/Rungsted.
Her blev juniorspilleren fra KB udfordret af de bedste spillere i U18-klassen herhjemme, og på trods af en længere periode med skaber beviste Friis Søndergaard, at der er et niveau til forskel på ham og de øvrige danske juniordrenge.
Afgav ikke sæt
Ved UM afgav han ikke et sæt, og det var kun i finalen mod Gentoftes Christian Sigsgaard, at Friis Søndergaard var i bare den mindste smule problemer. Her måtte han nemlig ud i en tie-break i andet sæt, men den vandt han, og med 6-1 i første sæt var UM-titlen i hus for storfavoritten.
På sin vej til finalen viste KB-talentet prøve på sit høje niveau, da klubkammeraten Johannes Ingildsen blev besejret sikkert i semifinalen, og inden da måtte Henrik Korsgaard og Anders Ibh også give fortabt mod Friis Søndergaard.
Semifinale overraskelse
I pigernes U18-turneringen ved UM formåede favoritten ikke at gå hele vejen. I semifinalen måtte Emma Rønholt se sig besejret af Frederikke Svarre, og da Svarre i finalen stod over for Esbjerg-pigen Amina Hadiz var hun suveræn.
Med 6-2, 6-0 sikrede Svarre sig UM-titlen, og ligesom sin kollega på drengesiden afgav hun heller ikke et sæt under påskens udfordringer i Hørsholm/Rungsted.
Resultater fra UM:
U12-pigesingle: Nina Vicic (Hillerød) – Clara Tauson (Gentofte) 6-4, 2-6, 5-7
U12-drengesingle: Holger Vitus Nødskov Rune (HIK) – Elmer Møller (Århus 1900) 4-6, 4-6
U14-pigesingle: Sofia Nami Samavati (Helsingør) – Helena Francati (Gentofte) 7-5, 6-2
U14-drengesingle: Niels Gerstrøm (HRT) – Jesper Andi Jørgensen (HIK) 4-6, 0-6
U16-pigesingle: Sofie Bjerringgaard (KFUM) – Sidsel Dahl Pehrson (Skovbakken) 1-6, 6-3, 6-2
U16-drengesingle: Philip Hjorth (KB) – Nikolaj Katic (KB) 4-6, 4-6
U18-pigesingle: Frederikke Svarre (Hillerød) – Amina Hadzic (Esbjerg) 6-2, 6-0
U18-drengesingle: Christian Sigsgaard (Gentofte) – Simon Friis Søndergaard (KB) 1-6, 6-7(4)
U12-pigedouble: Clara Tauson (Gentofte)/Nina Vicic (Hillerød) – Sofie V. Nielsen (Rødovre)/Amalie Grube Andersen (VST) 6-0, 6-1
U12-drengedouble: Elmer Møller (Århus 1900)/Holger Vitus Nødskov Rune (HIK) – Oskar Brostrøm Poulsen (Helsingør)/Philip Bonke (Espergærde) 6-4, 6-2
U14-pigedouble: Rebekka La Cour Hillingsø (Gentofte)/Helena Francati (Gentofte) – Mathilde Tranberg (HRT)/Olga Helmi (HRT) 6-3, 6-1
U14-drengedouble: Christopher Rosengren (Lyngby)/Philip Qvist Hyldedal (Kolding) – Walther Vitus Bech-Sørensen (HRT)/Jesper Andi Jørgensen (HIK) 4-6, 0-6
U16-pigedouble: Emilie Vesten Håkansson (HIK)/Simone Alipieva (HIK) – Sofie Bjerringgaard (KFUM)/Alma Nødskov Rune (HIK) 6-1, 6-1
U16-drengedouble: Nikolaj Katic (KB)/Kasper Elsvad (KB) – Philip Hjorth (KB)/Patrick Kristensen (Skovbakken) 4-6, 2-6
U18-pigedouble: Emma Rønholt (Gentofte)/Emma Vesten Håkansson (HIK) – Sille Tranberg (Hvidovre)/Emma Tranberg (Hvidovre) 7-6(11), 6-0
U18-drengedouble: Frederik Ørvad (Gentofte)/Christian Sigsgaard (Gentofte) – Johannes Ingildsen (KB)/Andreas Boers (Gentofte) 6-4, 6-4