Det blev til et nederlag på 4/6 – 6/7(4) til Mikhail Kukushkin fra Rusland. Det er altid tungt at tabe, men noget positivt var der faktisk at finde i denne kamp. Jeg spillede klart bedre, end jeg har gjort i de sidste to måneder. Kampen startede skidt, ved at jeg blev brudt i et svagt første serveparti. Jeg kom dog godt i gang derfra, og tilspillede mig chancer på hans serv hele tiden. Desværre lykedes det aldrig at udnytte disse chancer Han spillede virkeligt godt på de vigtige bolde, og jeg manglede nok lidt skarpheden. Jeg holdt min egen serv forholdsvis ubesværet, så derfor endte vi i en tiebreak i andet sæt. Jeg havde servet godt i det meste af kampen inden tiebreaken, men ud af den blå luft laver jeg to dobbeltfejl! Det er der selvfølgelig ikke plads til, og det endte også med at koste mig kampen.
På torsdag tager jeg tilbage til USA, hvor US open kvallifikation starter i næste uge.