Jeg vandt min single med 5 og 5 over en gammel ræv, Stefano Galvani fra Italien. Jeg spillede en rigtig god kamp, og jeg burde nok have vundet den større. Jeg var foran med break adskillige gange i begge sæt, men blev altså også selv breaket en del gange. Jeg følte mig rigtigt godt tilpas, men engang imellem kammede det lidt over for mig mht. at høvle til kuglerne. Han spillede selv udmærket og fik mange bolde i spil, og ofte skulle jeg nok lige have taget et par slag mere for at bygge pointet op, inden jeg gik efter dødshugget. Han havde faktisk 5-4 og egen serv i 2., men så spillede jeg et kanon game. Jeg havde hele kampen en god fornemmelse, og følte, jeg ville vinde, så det var herligt at spille (ikke at det ikke altid er det, men jeg tror I forstår).
Vi vandt altså også doublen, men det var en spøjs kamp. Den endte med 6-4 2-6 10-7. Det var sådan en kamp, hvor det føltes som om, vi ville tage den sikkert, og kom da også foran med sæt og break. Lige pludselig begyndte det at være stolpe ud. Vi missede nogle lette, og de havde turen og pludselig havde vi tabt sættet efter at have tabt 6 no-adds. Vi tabte 6-2, men vandt flest point i sættet. Siger vist sig selv, at det ikke er normalt.
I morgen møder jeg Conor Niland i single. Han er gået meget frem i år, og er oppe som 150. Han er i god form, og jeg tabte til ham 2 gange sidste år, så det bliver en tough udfordring, men jeg tror, jeg har en god chance, hvis jeg kan holde niveauet. I double møder vi de 1. seedede, Kerr/Skupski, der normalt er et ATP par, så det bliver vanskeligt.
Det gik jo ikke skide godt med billederne sidste gang, så det holder jeg mig fra denne gang.
YNWA