Efter en meget solid doubleturnering fra vores side, lykkedes det os at tage titlen. Det var dog ikke ligeså overbevisende, som de første par kampe, men det er jo lige gyldigt. Det var en helt udmærket kamp, uden at det på noget tidspunkt kom helt op at ringe. Vi var nede med break i 1., men kom stærkt igen. I 2. sæt gik der lidt ged i dommerkendelserne generelt, og vi var uheldige med at få en imod os, der kostede et break. I super tiebreaken fik vi en stærk start, som vi skulle have holdt bedre fast på. 4-0 og to postkassevolleyer, der blev misset. Det bragte dem tilbage til 4-4, men så gik vi til 8-4 til sidst 10-6. En herlig afslutning på to fine uger, hvor jeg synes, jeg har fundet spillet i både single og double.
Nu har jeg så lidt tid som turist i Rom, som jeg jo ikke fik mulighed for tidligere. Jeg har vadet rundt, som en besat i dag, og prikken over i’et, var da jeg tog et styrt på Den spanske Trappe, hvor der normalt ikke er så mange mennesker. I morgen bliver det Vatikanet, og så skal jeg hjem.
YNWA