Der bliver masser af danske juniorspillere på finaledagen i TE-turneringen kategori 3 i Farum.
I semifinalerne vandt Martine Ditlev, TCO, 61 60 over Emilie Francati, Gentofte. Martine viser fortsat stor form. En meget imponerende turnering af Emilie der blot er første års under 14 og spiller sig i semfinalen for første gang.
Julie Noe, KB, vandt semifinalen 61 46 64 over Simone Alipieva, KB. Dette er Julies første finale i en TE-turnering, hvilket er rigtig godt gået. Også meget imponerende af Simone der blot er sidste år under 12 at spille sig frem til semifinalen.
Hos drengene vandt Simon Friis Søndergaard, Birkerød, semifinalen 75 75 over Raschiatore, Spanien. Simon viser igen højt niveau i disse turneringer og det skal blive interessant at følge ham i højere kategorier.
Benjamin Hannstad, Birkerød, tabte semifinalen 75 06 36 mod Zverev, Tyskland. Godt af Benjamin at spille sig i semifinalen da han som Emilie blot er første års under 14.