Første spillerunde i gruppespillet er overstået efter dagens anden kamp i gruppe hvid hvor Agnieszka Radwanska skulle op imod dette års Wimbledon-mester Petra Kvitova. Inden deres kamp i WTA Finals var stillingen i det inbydes opgør 5-1 i Kvitovas favør og var derfor også favorit.
Tjekkiske Kvitova havde simpelt hen en skidt dag på kontoret, hvor det i dag blev til et alt for højt antal uprovokerede fejl. Derimod spillede Radwanska en flot og overbevisende kamp som hun endte med at vinde i to sæt ed cifrene 6-2, 6-3.
Polske Radwanska fik blandt andet sin serv til at lykkes, hvilket gjorde at Kvitova i første sæt ikke én gang fik mulighed for at bryde polakken. I andet sæt lykkedes det endelig kvitova at at bryde til stillingen 3-2 men Radwanska var hurtig til at komme igen og brød i partiet efter til 3-3. Derfra fik Radwanska stille og roligt lukket kampen i tre partier.
Tidligere tirsdag vand Caroline Wozniacki over verdens nummer to Maria Sharapova i en dramatisk tresætskamp der varede over tre timer. Danskeren vandt kampen med cifrene 7-6, 6-7, 6-2.
I morgen onsdag bliver der spillet to kampe i gruppe rød. Den første kamp, der er programsat til kl. 10 dansk tid, bliver spillet imellem Serena Williams og Simona Halep. Derefter følger kampen imellem Eugenie Bouchard og Ana Ivanovic, der tidligst begynder kl. 13.30 dansk tid.
Billede af Christopher Johnson / CC BY-SA 2-0 / Beskåret /