I kvalfinalen mødte jeg Shannon Golds fra Australien, som jeg mødte i oktober sidste år, hvor jeg tabte. Hun har haft en rigtig god sommer i Europa og er formstærk. Jeg tabte desværre 4/6 4/6, efter en halvskidt indsats. Jeg følte slet ikke, jeg var tilstede mentalt, og så er det ikke så underligt, at jeg missede så mange breakbolde, som jeg gjorde.
Når man taber kvalfinale, håber man altid på at komme ind som lucky loser, og jeg var så heldig at blive trukket som nr. 1. Jeg troede ikke, jeg ville komme ind for alle spillere var tilstede, men i dag var en spiller blevet syg – hvilket selvfølgelig var synd for hende – men det blev mit held, og jeg fik lov at gå på banen mod endnu en australier – Jessica Moore som er 4. seedet og ligger 150. For at det ikke skal være løgn, så mødte og tabte jeg også til hende i oktober. Jeg startede desværre, hvor jeg sluttede mod Golds og var på en anden planet. Hvis jeg havde fået en krone for hver gang, jeg ramte t-krydset, havde jeg været rig! Jeg tabte 1. sæt 1/6, og jeg kom bagud fra starten af andet, men begyndte at finde mit fokus og fik presset boldene mere. Min serv kom også pludselig på banen, og selvom jeg var nede 3/5 fik jeg det vendt til sætsejr i tie-break. I tredje fulgtes vi ad og holdt vores server, men jeg blev nok en smule for defensiv mod slutningen, og jeg taber 5/7. Det er et mega ærgerligt nederlag, for der er kæmpe forskel på at vinde og tabe en sådan kamp – og man bliver ikke belønnet for at være tæt på!
Den måde, jeg spillede på i dag, er dog positivt, og jeg føler, jeg er på rette vej og spiller godt – så skal sejrene og pointene nok snart komme!
Nu kan jeg fokusere på double resten af uge. I går slog vi et argentinsk par i første runde og i morgen møder vi Vedy/Marosi, som er første seedet.
Jeg ved ikke, om der er nogen, som har set turneringens hjemmeside www.tennispetange.lu. Her kan man se den plakat, som gør reklame for turneringen og som hænger over hele byen. Man kan roligt sige at det ikke er en plakat spillerne er tilfredse med…
Jeg er nødt til at slutte med et genialt Serena Williams citat, som hun kom med efter, hun havde vundet mod Dementieva i Wimbledon semifinalen: “My forehand didn’t show up today. I think he went to Hawaii. But I’ve called him and asked her, I should say, to come back for the final. Hopefully she’ll be back. I didn’t hit my best today. But, you know, it’s always good to win when one of your stroke’s on vacation.”