Pless videre i Wimbledon

15. juni 2009

Så lykkedes det Kristian Pless at få vendt den onde cirkel, han vandt over Marsel Ilhan fra Tyrkiet (ATP 187) med cifrene 7-6(5) 4-6 6-4. Kristian virkede godt spillende, men han udnyttede ikke sine chancer i andet sæt. I tredje sæt førte han faktisk 5-2, men den blev alligevel lidt for tæt til sidst.

I næste runde møder Kristian vinderen af Fischer (Østrig) eller Giraldo (Columbia), de er i gang med tredje sæt lige nu.

Frederik er også i fuld gang mod Danai Udomchoke. Han har desværre tabt første sæt, og er bagud med et "break" i andet sæt. Det har dog regnet, så kampene er udsat lige nu. Hvor vidt de kommer i gang i dag vides ikke