Lørdag blev sidste spillerunde i grundspillet i Elitedivisionen afviklet. Tennissporten.dk giver her overblikket over, hvordan både herrernes og damernes grundspil endte.
Således sluttede Elitedivisionens grundspil for både herrer og damer.
Grundspil herrer:
Pulje 1 – seedede hold:
1. KB 16 p.
2. Helsingør 9 p.
3. Lyngby 8 p.
4. Århus 1900 3 p.
Konsekvens: Alle hold går videre til mellemspillet. KB vælger (senest tirsdag morgen), hvem af Århus 1900 og Lyngby de vil have med over i deres mellemspilspulje. Helsingør får fornøjelsen af det hold KB ikke vælger. Det indbyrdes resultat tages med videre til mellemspillet.
Pulje 2:
1. Gentofte 15 p.
2. HRT 11 p.
3. Fruens Bøge 7 p.
4. Skovbakken 3 p.
Konsekvens: Gentofte og HRT går videre til mellemspillet. Gentofte og HRT placeres i samme mellemspilspulje og det indbyrdes resultat tages med videre. Om Gentofte og HRT kommer i KB’s eller Helsingørs pulje i mellemspillet afgøres ved lodtrækning. Fruens Bøge og Skovbakken spiller nedrykningsspil.
Pulje 3:
1. Birkerød 12 p.
2. Hvidovre 11 p.
3. ATK 9 p.
4. Esbjerg 4 p.
Konsekvens: Birkerød og Hvidovre går videre til mellemspillet. Birkerød og Hvidovre placeres i samme mellemspilspulje og det indbyrdes resultat tages med videre. Om Birkerød og Hvidovre kommer i KB’s eller Helsingørs pulje i mellemspillet afgøres ved lodtrækning. ATK og Esbjerg spiller nedrykningsspil.
Grundspil damer:
Pulje 1 – seedede hold:
1. KB 17 p.
2. Gentofte 11 p.
3. Hvidovre 4 p.
4. Birkerød 4 p.
Konsekvens: Alle hold går videre til mellemspillet. KB vælger (senest tirsdag morgen), hvem af Hvidovre og Birkerød de vil have med over i deres mellemspilspulje. Gentofte får fornøjelsen af det hold KB ikke vælger. Det indbyrdes resultat tages med videre til mellemspillet.
Pulje 2:
1. Fruens Bøge 11 p.
2. Esbjerg 11 p.
3. Århus 1900 7 p.
4. Skovbakken 7 p.
Konsekvens: Fruens Bøge og Esbjerg går videre til mellemspillet. Fruens Bøge og Esbjerg placeres i samme mellemspilspulje og det indbyrdes resultat tages med videre. Om Fruens Bøge og Esbjerg kommer i KB’s eller Gentoftes pulje i mellemspillet afgøres ved lodtrækning. Århus 1900 og Skovbakken spiller nedrykningsspil.
Pulje 3:
1. Lyngby 10 p.
2. HRT 9 p.
3. Holte 9 p.
4. ATK 8 p.
Konsekvens: Lyngby og HRT (bedre setscore end Holte) går videre til mellemspillet. Lyngby og HRT placeres i samme mellemspilspulje og det indbyrdes resultat tages med videre. Om Lyngby og HRT kommer i KB’s eller Gentoftes pulje i mellemspillet afgøres ved lodtrækning. Holte og ATK spiller nedrykningsspil.
Mellemspillets afvikling
Mellemspillet afvikles, både for herrer og damer, over to spillerunder den 16. og 23. august. Her møder alle hold de to hold i deres egen mellemspilspulje, som de ikke tidligere har mødt i grundspillet.
De to bedste fra hver mellemspilspulje spiller medaljespil, der afvikles med semifinaler og finaler, den 30. og 31. august. Det hold af de to vindere af mellemspilspuljerne, der sluttede bedst i grundspillet, får lov at vælge modstander blandt de to 2’ere i mellemspilspuljerne.