Optakt: Davis Cup: Sverige ? Danmark
24. oktober 2013
Danmark har tabt de seks Davis Cup-møder med Sverige gennem tiderne, og svenskerne er også favoritter i weekendens kamp. Trods det tror danskerne på sejr i kampen, der er livsvigtig for begge mandskaber. Vinderen undgår nedrykning fra Davis Cups næstbedste division, og ydermere er det jo et præstigefyldt naboopgør.
Klokken 15 i morgen indleder Frederik Løchte Nielsen og Elias Ymer weekendens Davis Cup-kamp mellem Danmark og Sverige i Idrottens hus i Helsingborg. Det er et opgør Løchte helst skal vinde, når danskernes førstesingle møder svenskernes andensingle. I den anden singlekamp fredag er Markus Eriksson nemlig favorit mod Martin Pedersen, og i lørdagens double er Johan Brunström og Robert Lindstedt nemlig store favoritter mod Frederik Løchte og Thomas Kromann.
Vinderne danskerne ingen af ovenstående tre kampe er kampen nemlig afgjort allerede efter tre kampe. Er kampen derimod ikke det, venter der to meget spændende singlekampe søndag, hvor Frederik Løchte først skal forsøge sig mod Markus Eriksson, og hvis det står 2-2 skal det hele afgøres mellem Martin Pedersen og Elias Ymer. En tæt Davis Cup-kamp er forudset, men det kan både en som en hurtigt afgjort affære og som en sand gyser.
Historisk svensk overtag
Danmark og Sverige har i alt mødtes seks gang i Davis Cup-sammenhæng, og det første møde skal vi helt tilbage til 1939 for at finde. Her vandt Sverige med 4-1, og der har stået svensk sejr på samtlige møder siden da. Danmark var tættest på at besejre vores naboland i det seneste møde mellem Danmark og Sverige. Det endte med 3-2 til svenskerne i Brøndby Hallen efter Danmark havde ført med 2-0 efter de første to kampe i en kamp i år 1995 i første runde i World Group, den fineste Davis Cup-række. Ved den lejlighed var den nuværende danske Davis Cup-kaptajn Kenneth Carlsen med to holdet, og han kan stadig huske den kamp.
”
Jeg har revanche til gode med Sverige, og den håber jeg, spillerne kan give mig. Jeg har spillet to kampe mod Sverige, og specielt den sidste kamp var meget tæt. Vi førte 2-0 men tabte 3-2 efter en femsætskamp i sidste kamp. Vi var foran i alle de tre sidste kampe, så det var et hårdt nederlag”, fortæller Kenneth Carlsen i et interview til
det svenske tennisforbunds YouTube-kanal. Den danske kaptajn bakkes op af den svenske, der også husker mødet.
”
Jeg kan huske i 1995, hvor vi spillede mod Danmark på udebane, og vi var bagud 2-0 efter de første to kampe. Det var Jonas Björkmans første Davis Cup-kamp i single, og han vandt den femte og afgørende kamp”, siger Fidde Rosengren ligeledes i et interview til
det svenske tennisforbunds YouTube-kanal.
Nabofight
Udover begge at huske kampen i 1995 er Kenneth Carlsen og Fidde Rosengren enige i, at der er noget specielt over møder mellem Danmark og Sverige.
”Det er en stor kamp, og det er en meget vigtig kamp for at undgå nedrykning. Det er også en nabokamp, Danmark mod Sverige, en rigtig stor kamp. Sverige er en stor tennisnation, så hvis vi kan slå Sverige, vil det være en rigtig stor sejr”, siger Kenneth Carlsen, der også synes, det er sjovt at møde svenskerne, som danskerne kender rigtig godt og er gode venner med.
”Både kaptajnerne, trænerne og spillerne kender hinanden rigtig godt, og vi er gode venner. Når man er ude i verden og spille turneringer, snakker danskerne og svenskerne næsten det samme sprog, så man snakker automatisk meget sammen”, siger den danske kaptajn, og den svenske er enig.
”Jeg har sagt til drengene, at nu er det nok. Pressemødet var som en familiekomsammen”, griner Fidde Rosengren, der siger, at svenskerne vil forsøge at glemme, hvem de spiller mod og bare spille deres eget spil.
Davis Cup-kampen mellem Danmark og Sverige om at undgå nedrykning fra Davis Cups næstbedste division, Europe/Africa Group 2, spilles i weekenden i Idrottens Hus. I morgen spilles de første to singler, når Frederik Løchte Nielsen først møder Elias Ymer, og Martin Pedersen derefter møder Markus Eriksson.