Jeg har ikke været på bloggen i et stykke tid nu, så jeg tænkte at dette var et godt tidspunkt at vende tilbage. Jeg har tænkt utroligt meget i løbet af de sidste to uger. Det er en kedelig vane, forstået på den måde, at når jeg tænker, handler jeg ofte ikke på de konklusioner jeg gør mig. Det løber ud i sandet og bliver til ingenting. Min offseason vil jeg derfor bruge til at konkretisere mine tanker og lægge et mere fyldestgørende skema, der kan hjælpe mig til at blive bedre.
I Tyrkiet – hvor jeg sidst har været og spille futures – gjorde jeg mig mange tanker om, hvordan jeg bliver bedre til tennis. Jeg tænkte på min forberedelse før kamp; at varme bedre op og høre et stykke musik inden match for at dulme nerverne lidt, have tøj på, som jeg føler mig tilpas i, sætte håret, råbe ad mig selv i spejlet, nej meditere, nej høre musik, nej løbe på løbebånd om morgenen, så jeg er løsnet op, eller måske bare sætte sig ned og visualisere, sørge for at jeg har de rigtige ting i tasken – sportstape, vandflaske, banan, svedbånd, håndklæde, grips, elastikker til opvarmningen (igen opvarmningen) – og derefter gå ind og fokusere hundrede procent på kampen. Nogle af idéerne kan bruges – de lyder i hvert fald i mine ører gode for min tennis – men jeg får aldrig skrevet dem ned eller konkretiseret dem, så de ligger i stedet bare ude i horisonten og flagrer. Så når jeg går ind på banen, trækker jeg flere tanker med ind. Jeg skal fokusere på dit og dat i kamp, tænke på en bestemt måde, stønne, brøle, være rolig, spille hurtigt, spille langsomt, spille varieret, spille tungt, spille defensivt, spille fladt, spille med spin, komme til nettet, serve hårdt, serve fladt, nej serve placeret med en lille smule spin, nej serve flere kickserver – de virker godt på udendørshardcourt – eller løbe rundt om og slå baghånd, nej forhånd, nej baghånd, bruge slicen, træde frem i bolden eller bare slå den højt over nettet – det er jo alt sammen situationsbestemmende, så måske bare spille på gefülen, efter modstander og fornemmelsen på dagen – nej nej, hør nu her, det skal være konkret men løst… vent, hvaffornoget?? Det bliver noget mumbo-jumbo i sidste ende, en tirade af usammenhængende sludder, der ikke gavner mig. Jeg er en tænker, men tænkere skal ikke have for frie hænder; deres tanker skal gå i en bestemt retning, så fokus bliver skarpt og effektiviseret.
Det bunder faktisk i ikke at tænkte så meget, at lægge skema og regler for mig selv for faktisk at opnå større frihed. Ja, det lyder som en modsigelse at lægge bånd på sig selv, for at blive mere fri, men i og med at min tankevirksomhed er så stor, hindrer den mig i at opnå mine ambitioner og indfri mine forventninger til mig selv. Ambitionerne og forventningerne bliver udefinerbare, fordi jeg har en million idéer, som er beregnet til at hjælpe mig, men da jeg sjældent handler på disse idéer, bliver de et stort irritationsmoment i stedet.
Så nu skriver jeg her, for at få tankerne ned på skærm. Jeg kunne også have skrevet i min dagbog – som jeg i øvrigt også havde tænkt mig at begynde at føre (det blev til en tom mappe på mit skrivebord i stedet) – men det er lidt nemmere for mig at skrive til et publikum. Det tvinger mig til at handle. Det giver mig desuden også en god fornemmelse bagefter, når jeg har skrevet noget og får feedback på det.
Okay. Hvad er det så, jeg konkret vil gøre, for at skærpe mit fokus på min tennis. Jo, jeg vil først og fremmest lægge et nyt trænings- og turneringsskema for min offseason og for næste år. Det skal være på plads. Det skal være bindende og præcist: mandag og tirsdag arbejder jeg på noget konkret, f.eks. serv og baghånd, onsdag og torsdag på forhånd og volleys, og fredag på kampsituationer – pointbaserede øvelser. Det er bare et eksempel. Jeg skal selvfølgelig have noget hjælp. Min træner hjælper mig selvfølgelig. Turneringer giver sig selv, men det er godt at trænings- og turneringsskemaet stemmer overens, så jeg f.eks. ikke overtræner til en vigtig turnering.
Det næste er den fysiske træning. Min trænere hjælper mig med at lægge program for fitness og on-court øvelser. Dernæst får jeg sgu en styrketræningsekspert til at lægge et program for min tid i vægtrummet. Jeg skal have taget et par kilo muskler på i løbet af de næste to måneder – mest i benene, så min førsteservsprocent ikke går fløjten efter første sæt som i weekenden -, så min træning bliver afsluttet med en dejlig weightgainerdrik med vanilie-… nej chokoladesmag… Derudover lægger jeg en diætplan også, for at få spist ordentligt.
Så er der den mentale del af tennis. Jeg skal jo have fundet ud af at bevare fokus på og udenfor banen. Skema og planlægning er en del af det, men der skal være styr på skallen også. Derfor tager jeg kontakt til min sportspsykolog og min anden psykolog, for at blive holdt i ørene ang. om jeg er på vej det rigtige sted hen.
Det lyder da utroligt ambitiøst! Det magter jeg da ikke! Hvem tror jeg, jeg er? Tror jeg bare, at ved at lægge et skema, så kommer jeg i top 100? Uuuuuh ja, se mig, jeg kan det hele, jeg er bedre end alle andre, er det dét jeg tror? Nej, jeg tror ikke, at jeg kommer i top 100 og nej, jeg ved godt at der er mange spillere, der er mindst lige så gode som mig og nogle, der er langt bedre end mig. Det er ikke det, det handler om. Det drejer sig om at komme et skridt nærmere at opnå mit fulde potentiale og få indfriet nogle ambitioner med min tennis. Jeg siger tak til stemmerne i baghovedet, der kørte en god, sund omgang jantelov på mig. Det giver mig lige det ekstra spark i røven, jeg har brug for.