Ny nr. 1 om kort tid?

22. marts 2011

Nadal var maget klar i mæglet efter sin seneste nederlag til Djokovic. Han mener ganske enkelt, at Djokovic er den spiller der har størst chance for at slutte året som verdensetter som det ser ud lige nu. Det skyldes ikke bare det ene nederlag, men det faktum, at mens Federers stjerne blegner, så lyser Djokovic endnu stærkere. Han har holdt et uhyggeligt højt niveau i lang tid og er begyndt at vise mentalt overskud i situationer, hvor han tidligere havde tendens til at miste fokus.

Det er svært at erkende for de mange tennisfans verden over, der hylder Federer som tennishistoriens mest komplette spiller, men det virker som om Federer er ved at løbe tør for inspiration, selvom han hårdnakket påstår noget andet.

Det bliver interessant at se om han formår at rejse sig igen. Eller om hans forsøg med at spille double kan åbne en ny karriere. Hans komplette spil og evne til at læse spillet gør ham til en oplagt kandidat som verdensklasse doublespiller.

Man skal nok ikke undervurdere Nadals chancer for at forblive nr. 1 året ud. Han har været mere svingende end vi plejer at se ham, men det skyldes ganske enkelt, at hans spillestil er 100% afhængig af hans dagsform. Og den har været svingende efter den lange skadespause.

Rivaliseringen fortsætter i top 3, og mon ikke Murray også snart blander sig for alvor.