Det blev til et nederlag på 6-3 4-6 3-6 til amerikaneren Philip Simmonds. Det var tredje gange, at vi mødte hinanden og desværre tredje gang med samme udfald. I dag havde jeg klart bedre styr på kampen end tidligere. Jeg vandt første sæt efter at have brudt ham to gange og kom foran 4-3 i andet sæt med en breakbold. Derfra gik alt dog galt, og mit spil faldt totalt fra hinanden.
Jeg har besluttet at holde en turneringspause, og jeg har derfor trukket mig fra et par turneringer. Grunden er, at mit knæ stadig ikke er hundrede procent i orden, og da jeg samtidig ikke føler, jeg er på toppen mentalt, så har jeg brug for en pause. Jeg ved på nuværende tidspunkt ikke, hvornår jeg deltager i næste turnering.