Mit angreb på hæder og ære blev et kort et her på Jersey. Jeg tabte min 1. runde med 3 og 4 til Stephane Robert, Frankrig. Han er en meget god spiller, der i den grad er i form. Han vandt i sidste uge, og har i det hele taget været flyvende i år. Jeg havde et rigtigt godt træf, men jeg spillede ikke godt. Jeg spillede formålsløst, og fik ikke meget ud af det, jeg foretog mig. Jeg var god nok uheldig med min start, men det var også min egen fejl. Han returnerer godt, og når jeg ikke sætter flere 1. server, end jeg gjorde i 1., vil det altid være svært for mig. Det lykkedes mig da også kun at holde serv en gang. I 2. fik jeg bedre styr på mine servegames, men fik samtidig ikke helt samme flow i returen. Jeg havde 3 gange 0-30, men det ville ikke lykkes for mig.
Sådan, som jeg ramte bolden i dag, burde jeg have spillet bedre, men det blev til en gang usammenhængende røvguitar, og det gjorde det lettere for ham. Jeg mangler simpelthen kampe, så jeg koncentrerer mig bedre, træffer bedre valg på vigtige tidspunkter og er mere sikker i baglinjeduellerne. Heldigvis er mit træf, hvor det skal være, og jeg synes også jeg har bevæget mig bedre den sidste uges tid, så helt røv og nøgler er det ikke. Double er i morgen mod Fischer/Huss, Australien, der er topseedede. Jeg spiller med Martin Fischer, Østrig.
YNWA