Det blev til et nederlag på 0-6 6-3 3-6 til Conor Niland. Det positive ved nederlaget er, at det bare var et normalt nederlag, der ikke kommer til at genere mig specielt lang tid. Jeg var hverken chokeret over mit spil, min modstander eller min opførsel. Det blæste meget i dag, og det var ved mange kastevinde, som var umulige at forudsige, og det var årsagen til, at jeg ikke fik mit spil helt i top i dag. Jeg ramte slet ikke banen i 1., da det fløj om årene på mig, men eg fik regroupet i starten af 2. sæt, og spillede derefter helt ok i forhold til forholdene. Jeg fik spillet mig ind i kampen igen i 2. og brød efter et godt game. Desværre var det mig, der spillede et ringe game ved 3-4 i 3. og det var kampen. Vi havde begge holdt serv komfortabelt indtil da. Et dårligt sæt og et dårligt game, og det var kampen. Jeg følte mit træf var fint, men det var bare for svært at styre. Han er en spiller, der "bare" spiller bolden tilbage, og det var helt klart til hans fordel med vejret. Til gengæld var min fysik og mentalitet fint kørende, selvom jeg lige røg ind i et sort hul, da jeg blev breaket i 3. :-). Jeg har de seneste par måneder lagt mere vægt på mit benarbejde på banen, og det synes jeg begynder at give lidt pote nu, selvom der stadig er plads til forbedring.
I morgen spiller jeg double. Vi møder et tyrkisk WC, som vi ikke kender noget til. Jeg tror ikke, der er nogen chance for lucky loser.
YNWA