Nederlag

16. januar 2011

Tja, jeg tabte altsaa min kvalfinale med 5-7 6-3 3-6. Et glimrende studie i, hvordan det at vinde de vigtige point – og i saerdeleshed det sidste – er det vigtigste i tennis. Det var ikke tennis, jeg tabte paa. Det var en kombination af manglende erfaring fra min side, og hans evne til at haeve sig, hver gang det var vigtigt. Det maa jeg sige, det ku han. Der er saa mange point paa tidspunkter, der maaske ikke virkede saa vigtige, der gik hans vej. Den der goer mest ondt er ved 0-0, 0-15 i hans serv. Jeg har momentum efter at have vundet 2. saet og starter med to super returneringer. Den foerste giver point, den anden en meget nem forhaand. Desvaerre nosser jeg i den og slaar forhaanden i nettet. I stedet for 0-30 udnytter han min gave, og vender momentum, og inden jeg har set mig om, staar det helt ubegribeligt for mig 0-5.

Jeg kan heller ikke fatte, hvordan jeg tabte 1. saet. Jeg startede skide godt. Reddede 0-40 i mit foerste servegame og spillede derefter agrresivt og godt. Han servede ikke lige saa godt, som jeg havde forventet, saa jeg havde fat i alle server, og jeg var lidt overrasket over, hvor meget bedre, jeg var. Jeg har 4-1, 15-40 – 5-2, 0-30 – 5-3, serv – 5-4, 0-30 og spillede godt, men jeg kom ind i en rille, hvor han vandt alle pointne. Det var ikke til at fatte. Jeg snakkede med en anden spiller efter kampen, der ogsaa sagde, at jeg ikke gjorde noget forkert, men at jeg bare lige pludselig tabte de point, jeg tidligere havde vundet. Ved a 5 0-15 har jeg en nem forhaand 2 meter fra nettet, mens han er ved nettet. Han naar volleyen og jeg misser efterfoelgende min volley, selvom hele banen er fri. Der begyndte jeg at taenkte, at det saa ud til at vaere en af den slags dage.

Jeg lod mig dog ikke slaa ud, da jeg virkelig foelte, jeg var en bedre spiller paa dagen. Jeg kom foran 4-0, men det havde vaeret for let at lukke saettet, saa jeg gav ham ligge begge breaks tilbage, saa vi ku faa lidt spaending :-). Jeg servede skidt igaar, og vandt derfor ingen lette games, og der var ikke rigtigt nogle steder, jeg foelte jeg kunne serve den hen, og saa vaere sikker paa, der kom en neutral ball tilbage. Jeg fik dog haevet mig niveau igen, og lukket saettet af.

Det siger sig selv, at jeg er meget skuffet over nederlaget. Jeg havde mere i mig, men det niveau jeg lagde for dagen var godt nok til at kunne vinde. Jeg vandt bare ikke. Godt set…Det er meget muligt, at begivenheden gjorde, at jeg gjorde det svaerere, end det egentlig var, for jeg foelte mig meget bedre i de foerste 2 saet. Der er ikke noget, jeg kan goere ved det nu. Det er ude af mine haender, og jeg har meget, jeg kan bruge konstruktivt. Jeg har spillet god tennis, jeg har spillet op med hoejere rangeret spillere og jeg foeler, jeg har meget mere i posen. Trods alt en god start paa aaret for mig, og der er ingen tvivl om, at jeg kan tage en masse selvtillid med mig til Singapore, hvor jeg spiller naeste turnering om en uge.

Foerst er der lige derby i aften. King Kenny er tilbage paa Anfield.

YNWA