Nådesløse Djokovic og Wawrinka deler tæv ud i gruppespillet ved ATP World Tour Finals

11. november 2014

Sæsonfinalens anden dag bød på to hurtige kampe, der begge blev afgjort på under en times spil. Det var verdens nummer et Novak Djokovic samt dette års Australia Open-vinder, Stan Wawrinka, der viste sin dominans ved deres første kamp i gruppespillet.

Wawrinka finder topformen frem.

Mandagens første kamp stod imellem Wawrinka og Tomas Berdych. En kamp der hurtigt blev afgjort i to sæt, der i alt kun varede 58 min.

Wawrinka var forberedt og mentalt klar til kamp, da han gik på banen og fandt sit gode spil frem, det samme som han vidste i starten af denne sæson, modsat Berdych, der havde en af sæsonens dårligste kampe.

Wawrinka dominerede fra kampens begyndelse og gav kun tre point væk under sin serv i første sæt. En velspillende Wawrinka kombineret med en modstander, der lavede hele 20 uprovokerede fejl samt tre dobbeltfejl resulterede i, at Wawrinka vandt sikkert med cifrene 6-1, 6-1.

Nådesløse Djokovic viser at han er klar til at kæmpe som verdens nummer et.

Novak Djokovic kæmper for hans fjerde sæsonfinale-titel samt for at holde placeringen som nummer et på verdensranglisten sæsonen ud.

Djokovic skulle mandag lægge ud med at møde dette års US Open-vinder, Marin Cilic, hvor han ikke mødte den store modstand og gjorde Wawrinka kunsten efter ved at vinde suverænt 6-1, 6-1.

Djokovic lod ikke den ufokuseret Cilic, der i alt lavede 22 uprovokerede fejl, komme ind i kampen på noget tidspunkt, så han kørte sejren hjem på blot 56 min.

Med dagens sejr har Djokovic nu vundet 16 kampe mod top 10 spillere i 2014, og det var samtidigt sæsonens 58. sejr. Det lader til, at Djokovic er klar til at give alt hvad han har til sæsonfinalen for at bevare sin position som verdens nummer et.

Billede af Edwin Martinez / CC BY 2.0 / Beskåret /