Nadal kan misse sæsonfinale grundet nye helbredsproblemer

18. oktober 2014

Rafael Nadal har haft problemer med skader mod sæsonens afslutning, og nu er den så gal igen med en blindtarmsbetændelse. Nadal er derfor usikker på om han deltager i den prestigefyldte sæsonafslutning ATP World Tour Finals, der i år finder sted i London og begynder den 9. november.

Nadal er nu i gang med en antibiotikakur i håbet om at kunne blive klar til sæsonfinalen. Antibiotikakuren er dog kun en midlertidig løsning, da han skal igennem en operation på et tidspunkt for at blive problemet frit.

Han udsætter operationen til efter sæsonfinalen, i håbet om at kunne deltage, men han satser stadig på, at få operationen gennemført inden årets udgang, så han kan nå at blive 100 procent klar til den nye sæson i 2015.

Rafael Nadal er ellers lige vendt tilbage fra en håndledsskade, der har holdt ham ude siden juli og har derfor ikke spillet kampe siden Wimbledon. Nadal vendte tilbage til kamp ved China Open, men har altså nu igen helbredsproblemer.

Rafael Nadal er en ud af fire deltagere, der allerede er sikret en plads ved sæsonfinalen. De tre andre deltager er Novak Djokovic, Roger Federer samt Stanislas Wawrinka. Der er stadig kamp om de sidste fire sæsonfinalepladser.