Nadal i finalen: Besejrede sikkert Federer

24. januar 2014
Rafael Nadal er klar til Australian Open-finalen efter sejr i tre sæt over Roger Federer, der ellers flot har spillet sig hele vejen til semifinalen. Her var han dog overmatchet mod spanieren, der i finalen møder Federers landsmand Stanislas Wawrinka.
 
Roger Federer havde i semifinalen ved Australian Open besejret Andy Murray, og tennisverdenen så frem mod dagen stormøde mellem de to største tennisnavne i det 21. århundrede. Federer, der er tilbage i tennistoppen, skulle op om Nadal, verdensranglistens nummer et.
 
Stormødet fik vi, og vi fik også god tennis fra de to rivaler, men det helt store drama udeblev i Australian Open-semifinalen, til det var forskellen på de to spillere ganske enkelt for stor. Rafael Nadal vandt med 7-6, 6-3, 6-3 over Roger Federer og viste dermed, at Federer stadig mangler det sidste for igen at kunne erobre en Grand Slam-titel.
 
Den schweiziske tidligere verdensetter havde ellers imponeret de fleste i tennisverdenen ved årets første Grand Slam-turneringen. Federer, med ny træner, vidste ingen, hvor stod, men alle ved, at han har et erklæret mål om at vende tilbage til den absolutte top. Kvartfinalesejren mod Andy Murray er selvfølgelig det virkelig bevis på, at Federer er ved at være der, hvor han skal være, men også i den overraskende lette sejr over Tsonga viste schweizeren overskud.
 
Tæt start
Kampen i dag startede ellers tæt, og efter første sæt lignede en maratonkamp ikke en umulighed. Roger Federer fulgte i hvert fald godt med den spanske favorit. Sættet endte i en tie-break, som Nadal vandt med 7-4, men Federer var godt med, og det tegnede godt for kampen. I andet sæt brød Nadal sin rival, der end ikke tilspillede en breakbold i hele sættet, og så vandt spanieren med 6-3. Tredje sæt fik samme cifre efter tre breaks til Nadal og et enkelt til Federer.
 
Generelt var Nadal den bedste spiller på banen, og Federer manglede en smule skarphed på nogle af de afgørende bolde. Efter kampen var Nadal meget tilfreds med sit spil og glad for, at han har spillet sig i finalen.
 
Jeg spillede godt i dag. Jeg er meget tilfreds med den måde jeg spillede på”, lyder det fra Rafael Nadal ifølge Australian Opens Twitter-konto.
 
Jeg gik på banen og vidste, at det ville blive en hård kamp, og at hvis jeg ikke spillede mit bedste, ville det blive svært at vinde”, siger spanieren, der specielt var godt tilfreds med sin egen serv.
 
Ny schweizer venter
I finalen ved Australian Open skal Rafael Nadal på søndag op mod Roger Federers landsmand Stanislas Wawrinka, der tidligere i dag besejrede Tomas Berdych i fire tætte sæt, hvor de tre af dem gik i tie-break. Wawrinka imponerede ved at slå den måske største favorit Novak Djokovic ud i kvartfinalen, og Nadal har da også stor respekt for sin finalemodstander.
 
Jeg så ham spille mod Novak og også mod Berdych. Han spiller godt. Jeg kender ham, han er en god ven, han server utroligt”, siger Rafael Nadal om sin modstander ifølge Australian Opens Twitter-konto.
 
Jeg er nødt til at spille mit bedste. Jeg får ikke mange chancer”.
 
Nadal har vundet alle de 12 møder, der har været mellem ham selv og Wawrinka, så spanieren er naturligvis favorit i finalen, der spilles på søndag og kan ses direkte på Eurosport. I kvindernes finale møder Na Li og Dominika Cibulkova i morgen.