Mød fransk tennis’ bad-boy
7. marts 2011
Mere end kraftigt inspireret af det anbefalelsesværdige www.footfault.net , som jeres blogger holder meget af, og som i øvrigt holder et niveau, som denne blog aldrig kommer i nærheden af, introduceres her den franske bad-boy, Benoit Paire.
Knægten er 21 år gammel, ligger i øjeblikket nr. 118, har aldrig vundet noget, men til gengæld er han sygt ustabil og mærkelig. Han kan finde på hvad som helst på en tennisbane – og uden for. Men frem for alt er han underholdende og i øvrigt piv-lækker.
Han blev engang smidt ud fra ” the Integrated Training Center” på Roland Garros på grund af dårlig opførsel og sit temperament på banen, hvorefter knægten kategorisk nægtede at spille tennis i to måneder. Det er sgu’ fransk arrogance, når det er bedst.
Her er et par udtalelser fra ham selv om sig selv, og hans træner om ham:
“If I just keep the ball in play, I get bored. We play tennis to have fun too, so I prefer to try things, dropshots, etc. Sometimes it’s brilliant, but sometimes, well, it’s really hopeless. A bit of everything. I’d need to ‘channel’ myself to keep only the best and stop jeopardizing my chances unnecessarily.”
“I’m here to have fun, but well, it’s true that I should sometimes cut down the rubbish.”
People must think I’m crazy. My philosophy is that if I have to play a point, try to play a beautiful one, no? But I’ve calmed down now. I’m better managed since I entered the CNE (France’s National Training Centre) in November. The win over Elgin is my best memory so far, I had never played in front of so many people.”
“He likes the game. He always wants to play a beautiful point. He has a very good serve, a beautiful two-handed backhand and he’s very clever at the net. But he has incredible ups and downs. The Jedi of Star Wars. For me he’s like Luke Skywalker when he started. I need to take him over to the good side of the Force. The only difference is that his role isn’t to save the world, but to make the most out of his potential… Which is huge.” — Ex-coach, Jerome Prigent
“He must be the only player on the tour whose attacking shot is the dropshot”
Ved ikke, hvordan I andre har det, men undertegnede er forelsket. Derfor befandt selvsamme undertegnede sig selvfølgelig på Show Court 2, da Benoit Paire spillede mod croaten og såkaldt ”journey man”(vild nok udtalelse om en mand, der ligger nr.16), Ivan Ljubicic i anden runde ved dette års australian open. Og lad det være sagt med det samme, det var ikke kønt. Luke Skywalker skuffede – og så alligevel ikke. For man vidste jo, at knægten var ustabil og mærkelig, og på dagen var han særdeles mærkelig.
Hans forhånd var totalt fraværende, hvilket han udmærket selv var klar over, så han løb konsekvent rundt om den for at slå baghånd i stedet. Det resulterede i nogle utroligt flotte ”inside-out” baghænder, men ikke specielt effektive og i bedste fald ligegyldige. Ah, der var nu en enkelt af dem, som stadig sidder i hukommelsen, en ”inside-out” baghåndsservereturnering, leveret crosscourt af Luke, totalt uden chance for Ivan på dennes matchbold.
Ofte brillierede han med fuldstændigt håbløse og unødvendige stopbolde, som han af og til stormede frem til nettet på, for så overhovedet ikke at se ud til at vide, hvad han egentlig skulle der, og i øvrigt bruge sin ketcher til. Andre gange eksekverede han de mest umulige flugtninger med overlegen elegance, som om det var det mest naturlige i verden.
Knægten tabte selvfølgelig til en kedeligt, men stabilt spillende Ivan Ljubicic. Og tabte igen til ham i Rotterdam i sidste måned, se nedenstående eksempel fra den kamp på, hvor mærkelig han er. Kampen forinden havde han i øvrigt valgt at tæve Gilles Simon, som i øjeblikket er nr. 30 i verden. Ikke nogen dårlig skalp, og et eksempel på, hvad knægten kan udrette, når han ikke har travlt med at være mærkelig.
http://www.youtube.com/watch?v=CfnU9xx0qAQ&feature=player_embedded
Billedet der hæfter sig på nethinden af Benoit Paire, er hans ubeskrivelige stil. Så nonchalant, arrogant og elegant, ja nærmest majestætisk, og alligevel på samme tid uortodoks, løssluppen og på alle måder uforudsigelig. Han er en dejlig karakter, og vil blive fulgt tæt herfra. Hvis han lærer at vælge lidt mere rigtig i vigtige situationer, og ellers kan holde lidt igen med at spille fransk klovn, så er der ikke grænser for, hvor stor han kan blive. Og hvis han kan gøre det uden atblive kedelig, så er det fantastisk.
Og denne blogger er ikke den eneste, der følger Benoit Paire meget tæt. Sjældent har man set så stort et opbud af sultne hunkønsvæsner samlet på eet sted, som tilfældet var på Show Court 2 ved AO 2011. Ikke engang flødebollen Verdasco kan præstere noget lignende. Og det er fuldt forståeligt, for Benoit Paire er en helt uimodståelig bad-boy, og i øvrigt SÅ meget sejere end Verdasco, ham kan vi ikke lide.
