Det blev til et nederlag til Mikhail Ledovskikh med cifrene 6/4 – 5/7 – 4/6. Jeg havde vundet første sæt og havde 5-1 i andet sæt, da mit spil faldt helt fra hinanden. Jeg servede atter katastrofalt i hele kampen. Det blev til 22 doublefejl, og det siger sig selv at det er yderst svært at vinde en tenniskamp på den måde. Jeg er nok i det værste humør nogensinde efter de sidste 2 uger, da jeg udelukkende taber til mig selv og ikke til en velspillende modstander.