Nu er der gået nogle uger, og rygterne svirrer, så det er på tide, at jeg får meldt ordentligt ud omkring, hvad der er sket de seneste uger. Den korte forklaring er, at jeg har indstillet min professionelle karriere med øjeblikkelig virkning, hvilket også betød et afbud til dette års Fed Cup.
Den længere forklaring stikker dybere, og jeg har gået med overvejelserne i mange måneder. Det startede med at sportschef Johan Sjögren stoppede den 1. oktober sidste år. Sjögren har været sportschef i alle de år, jeg har spillet på højeste niveau, og han har været en god støtte og har ryddet mange sten af vejen for mig. Det kom mig for øre, at stillingen ikke ville blive genbesat, ligesom landstrænerstillingen ikke ville det, efter Henrik Holm stoppede fra den 1. januar i år. Holm rejste med mig nogle uger om året, og jeg følte, vi var inde i et godt samarbejde, inden jeg blev skadet i september 2009. Oven i de to tab meldte Team Danmark ud, at de ville skære kraftigt i støtten til DTF. I den periode føltes det lidt, som om hele mit fundament blev sprængt væk under mig. Jeg skulle nu være min egen chef mere end nogensinde.
Oven i hatten røg jeg ind i en kontrovers med direktør Niels Persson, efter at Sjögren var stoppet. Jeg havde en aftale med Sjögren om, at jeg ville modtage et turneringstilskud på 30.000 kr. i 2009 – jeg havde budgetteret 150.000 kr. til turneringsrejser det år. Da Sjögren stopper, har jeg fået en alvorlig håndledsskade, som gør, at jeg ikke vil komme til at rejse de sidste tre måneder af året, og på dette tidspunkt har jeg 15.000 kr. tilbage af tilskudet. Når jeg ikke kan rejse og spille turneringer, kan jeg heller ikke tjene nogen penge, men jeg har stadig mine leveomkostninger. Eftersom jeg har kvitteringer liggende for titusindvis af kroner fra 2009, forslår jeg, at jeg kan få refunderet de 15.000 kr. gennem dem. Det ville gøre alt lettere for mig, og jeg får grønt lys af Sjögren, inden han stopper. Da jeg skal cleare det med Persson, lukker han dog pengekassen i og udviser ingen samarbejdsvillighed, forståelse eller opbakning i den sværeste tid i min karriere. Efter den missære føler jeg, at DTF er gået fra at være en medspiller til modspiller, og tanken om karrierestop dukker op i mit hoved.
I slutningen af 2009 kontakter juniorlandstrænerne Mikkel Nørby og Karina Jacobsgaard mig, da de har fået et overblik over, hvordan fremtiden ser ud for elitecentret og elitespillerne. EC blev i store træk lukket ned, og jeg skulle selv være ansvarlig for min træning, men jeg fik et fornuftigt økonomisk oplæg. Snakken kom også over på, at jeg kunne overveje at satse på min doublekarriere, da min singlekarriere havde lidt et knæk under min skade, som formentlig ville tage år at reparere. Jeg havde på daværende et godt udgangspunkt i double i relation til Grand Slam, Fed Cup og ultimativt OL-deltagelse.
Hen over julen arbejdede jeg videre med double-tanken og fik enderne til at mødes, med hensyn til økonomi, træning og jeg lagde turneringsprogram sammen med svenske Johanna Larsson.
Parallelt med dette blev Fed Cup holdet udtaget, men jeg havde meget tilbage at ønske af det oplæg, der var til Fed Cup. Målsætningen var, at vi skulle forblive i Group/Zone 1 – dvs. vinde en af de tre puljekampe, men jeg synes godt, at vi kan drømme større. I 2009 vandt vi puljekampen over Slovenien uden Caroline, altså kunne vi opfylde dette års målsætning, uden vores klart bedste spiller. Med nummer 3 i verden synes jeg godt, vi kunne gøre os forhåbninger om at klare os endnu bedre.
Jeg synes, det kunne være fantastisk, hvis vi kunne spille med om oprykning til World Group og måske få hjemmekampe mod nogle af de store tennisnationer. Det ville være utrolig godt for dansk tennis, og jeg tror, det kan lade sig gøre, men det kræver selvfølgelig en enorm indsats og dedikeret arbejde. Desværre synes jeg slet ikke, der bliver lagt det arbejde i det, som der burde, og vi giver ikke os selv en chance for at give de bedste kamp til stregen.
De fem gange jeg har spillet Fed Cup, har vi aldrig stillet i stærkeste opstilling i de kampe, hvor der ikke er op – eller nedrykning på spil. Det synes jeg er uprofessionelt, for der er ranglistepoint på spil i alle kampe, og hvis man har en ambition om at spille om omrykning, er en god seedning meget værd. Samtidig har vi brug for, at holdet bliver spillet sammen, og ikke mindst at doublen bliver spillet sammen. Det er det største problem for os, og det ville hjælpe, hvis vi tog alle kampene seriøst. Det burde også kunne lade sig gøre, at få lavet lidt træningssamlinger i løbet af året og op til afrejsen, så alt ikke skal bygges op fra ingenting på de par dages begrænsede træning, der er inden kampstart.
Drømmen og ambitionen om et stærkt Fed Cup hold har fået mig igennem mange hårde træninger, men med den indstilling der er til det, har jeg fuldstændig mistet Fed Cup som motivationsfaktor. Det samme er egentlig gældende for det OL projekt, som blev præsenteret – der var meget langt fra tanke til handling.
I slutningen af januar stod jeg så tilbage med meget lidt motivation, da min Fed Cup og OL drøm var brast. Jeg havde kun min doublekarriere at spille for, og det var ikke nok til at motivere mig til de 5-6 timers daglig træning og 25-30 rejseuger om året. Fra den ene dag til den anden kunne jeg ikke mere og sagde stop, og besluttede mig for ikke at tage en ketcher i hånden igen, før jeg havde overskud og lyst til det. Derfor blev det et afbud til Fed Cup.
Jeg er meget glad og stolt over alt, jeg har opnået i min karriere, og taknemmelig for de chancer, jeg har fået, og de mennesker som har troet på mig. Beslutningen om at stoppe er jeg nu glad for, det føles helt rigtigt, og jeg er endelig ved at have fået renset hovedet for mange af de trælse tanker, som har fyldt rigtig meget på det sidste. Til september skal jeg starte på en videregående uddannelse, og min forhåbning er, at jeg tennismæssigt kan holde et højt nationalt niveau, så jeg kan forsvare nogle af mine DM-titler.
Til sidst er der bare at sige tak til Jer, der har læst mine blogs, fulgt min karriere og kommet med opmuntrende kommentarer. Og hvem ved? Molik, Henin og Clijsters har gjort det med succes… 😉