Det lykkedes desværre ikke for Martine Ditlev, TCO, at spille sig frem til finalen i TE-turneringen kategori 3 i Stavanger, Norge.
Martine tabte semifinalen 46 67 mod Daria Chernyshkova, Rusland, TE 275.
Martine fortæller fra Norge, at det var en god kamp, at hun ikke havde marginalerne og at hun er godt tilfreds med turneringen.
Med semifinalepladsen rykker Martine frem til omkring nummer 150 på TE-ranglisten for spillere under 14 år. Det bliver spændende at følge Martine til næste år hvor hun er den ældste under 14 år.
I double blev det en sejr og et nederlag.
Julie Noe, KB/Ulrikke Høyer, Hørsholm, vandt semifinalen 63 64 over et par fra Norge.
Benjamin Hannestad/Frederik Nymann, Birkerød, tabte semifinalen 67 26 til et par fra Norge/Italien.