Turneringen i Farum har været en kæmpe gevinst for eksponeringen af dansk tennis. Tennis er igen en folkesport, som kan fastholde et stort antal seere, 818.000 til Carolines 1/16-finale. Ikke kun Caroline oplever den store – og stigende – opmærksomhed. Malou Ejdesgaard, Carolines doublemakker, har således også oplevet en kraftigt stigende interesse, der er guld værd i forhold til udvikling af sponsorrelationer og udbredelsen af sporten herhjemme. Lad os håbe det kan have en afsmittende effekt på klubbernes medlemstal på langt sigt.
Med den vellykkede turnering i Farum står det fast, at dansk tennis har fået endnu en magtfuld spiller, der kan bidrage til at udvikle spillet og professionaliseringen herhjemme.