Malou fortsætter testen i Istanbul

11. maj 2011

Tennissporten.dk føger Malou Ejdesgaards comeback. Maj måned tester Malou sit knæ i turneringer i Istanbul og Durban.

Malou siger til tennissporten.dk: 

"Jeg tabte desværre min single igår i 3 set mod en russisk spiller. Kampen i sig selv var fra min side meget svingende. Spillede et rigtig godt andet sæt, hvor jeg virkelig fik overbevist mig selv om, at jeg stadig kan spille med på dette niveau, men desværre så er min fysik det som jeg skal arbejde mest med. Rent styrkemæssigt, mangler jeg at kunne holde i tre set og det faktisk det som gør forskellen lige i øjeblikket. Dog føler jeg, at jeg er på vej fremad og det vigtigste for mig, er at vide at mit knæ er i bedring og det kan holde til at spille kamp, hvilket er meget positivt".

Malou spiller kvartfinale i aften, onsdag, i double.