Malou Ejdesgaard deltager i denne uge i en $ 25.000-turnering i Helsinki i Finland på et WC. Malou havde fået hård lodtrækning, da hun skulle møde den 3. seedede Melanie South fra England (WTA-146) i første runde. Det blev da også til et nederlag på 6-2 3-6 3-6, men Malou havde sine chancer.
Malou skriver:
"Jeg spillede en rigtig god kamp. Vandt første sæt 6-2 og har 40-0 ved stillingen 3-4 i andet, men får det ikke. Taber de sidste to sæt 3-6 3-6, men det er en af de bedste kampe, jeg har spillet på højt niveau. Så jeg er meget tilfreds. Hun har været top-100 i verden på et tidspunkt og har gjort det rimelig godt, så hun er en dygtig spiller. Er selvfølgelig lidt skuffet, da jeg egentlig synes, at jeg havde en chance mod hende i dag, men det er bare at se bort fra det og komme op på hesten igen".