Turneringen i Istanbul er en test, ikke kun af knæet, men også kampformen, der nødvendigvis må være rusten efter en lang skadespause. Trods et nederlag er dagens kamp godkendt.
Malou Ejdesgaard: "Jeg har spillet min single idag. Jeg tabte desværre i 3 set (26 64 16). Jeg spillede en god kamp, men kan godt mærke, at jeg har været væk fra gamet i 8 måneder".
Malou fortsætter sin analyse:
"Hun spillede utrolig fladt og jeg havde svært ved at komme helt ned i benene og slå igennem på bolden, samtidig med at jeg var usikker i mit løbearbejde, da jeg skal turde at løbe helt igennem. Der er stadig lidt at arbejde med, nogle tekniske mangler og selvtillid som jeg skal have genvundet. Men alt i alt er jeg tilfreds med min præsentation, når man tænker på omstændighederne (skaden)".
Nu venter 2. runde i double.