Mai Grage videre i Tyrkiet

6. marts 2010

I denne weekend spiller Mai Grage atter en kvalifikation til en $10.000 turnering, og i dag fik hun en god start.

Hendes træner Christian Carmradt fortæller følgende fra Tyrkiet: 

Mai vandt over Melikova fra Rusland (WTA 918) med cifrene 6-1 6-2. Vi har haft en rigtig god uge med hård træning, og hun spillede klart bedre end i sidste uge. Hun slog mange gode slag ned ad linjerne, og fik sin modstander godt ud at løbe. I morgen møder hun en spiller fra Ungarn, hvor hun har gode chancer, hvis hun holder taktikken.