Karen Barbat i ny hovedturnering i Japan
28. september 2009
I denne uge spiller Karen Barbat en $ 25.000 turnering i japanske Hamanako. I første kamp vandt Karen over Yumi Miyazaki fra Japan med 6-4 6-1, og i kvalfinalen slog hun Na-Ri Kim fra Korea, der var seedet 1 i kvalifikationen, med 6-4 4-6 7-6(2). Karen skriver:
"Sikke en kvalfinale. 3 timer fik jeg spillet. Var bagud 5-2 i 3.sæt, og det så bare sort ud, hun var nok 2 bolde fra at vinde, men så vendte det igen ligesom i går. Det var virkelig svært at slå hende. Hun var alle steder, hvor jeg slog, og hun var virkelig god til de lange dueller."
Karen møder Natsumi Hamamura fra Japan i første runde i hovedturneringen.