Johannes Ingildsen leverede overraskelsen i UM-finalen. Han slog Christian Sigsgaard i tre sæt og kan nu kalde sig Danmarks bedste ungdomstennisspiller. Hos pigerne løb Emma Rønholt med titlen.
Så fik Johannes Ingildsen ramt på Christian Sigsgaard. Sammen med Frederik Ørvad har de to længe kæmpet i toppen af dansk ungdomstennis. De fleste gange har Sigsgaard trukket det længste strå, men lørdag formiddag tog Ingildsen en stor skalp.
Efter finalesejr på 4-6, 6-4, 6-2 over Sigsgaard vandt Ingildsen Ungdomsmesterskabet i U18-drengesingle. Han spillede turneringen i gennem rigtig stærkt, og kronen på værket var selvfølgelig den overraskende finalesejr, der giver ham titlen som Danmarks bedste ungdomsspiller.
Lignede det forventede
Det lignede ellers længe, at alt skulle gå som forventet i U18-finalen. Sigsgaard tog første sæt med 6-4, og så troede man ligesom, at han kørte sejren hjem. Således gik det dog langt fra.
En indædt fightede Ingildsen tog andet sæt med 6-4, og så var der pludselig balance i regnskabet. Så lignede det en dramatisk afgørelse, men til det var Ingildsen ganske enkelt for god. Han vandt det afgørende sæt med 6-2, og så var sejren i hus for KB-spilleren.
Rønholt vandt hos pigerne
Mens Gentofte-spilleren Sigsgaard ikke levede op til favoritværdigheden hos drengene, gjorde hans klubkammerat Emma Rønholt det hos pigerne. I finalen stod hun overfor Frederikke Svarre, og her var Rønholt den klart bedste.
6-1, 6-3 blev cifrene i finalesejren i pigernes U18-række, og dermed levede Rønholt op til favoritværdigheden og vandt Ungdomsmesterskabet.
UM blev spillet denne uge i Hellerup, og der blev spillet i både single- og doublerækker fra U12 til U18.
Alle resultaterne fra UM
Single
U12-pige: Clara Tauson (Gentofte) – Nina Vicic (Hillerød) 6-4, 1-6, 6-3
U12-drenge: Elmer Møller (Århus 1900) – Holger Vitus Nødskov Rune (HIK) 4-6, 6-2, 6-2
U14-pige: Mathilde Tranberg (HRT) – Helena Francati (Gentofte) 4-6, 7-5, 6-2
U14-drenge: William Gormsen (KB) – Jesper Andi Jørgensen (HIK) 6-4, 6-4
U16-pige: Sidsel Dahl Pehrson (Skovbakken) – Caroline Fricke (Birkerød) 6-2, 6-2
U16-drenge: Peter Kampen (KB) – August Holmgren (Helsingør) 3-6, 0-6
U18-pige: Emma Rønholt (Gentofte) – Frederikke Svarre (Hillerød) 6-1, 6-3
U18-drenge: Christian Sigsgaard (Gentofte) – Johannes Ingildsen (KB) 6-4, 4-6, 2-6
Double
U12-pige: Clara Tauson (Gentofte)/Nina Vicic (Hillerød) – Mille Elsborg (Roskilde)/Louise Flintsø (KB) 6-2, 6-3
U12-drenge: Elmer Møller (Århus 1900)/Holger Vitus Nødskov Rune (HIK) – Thomas Vestergaard Jensen (Fruens Bøge)/Bastian Hylbæk Toelhøj (HIK) 7-5, 6-1
U14-pige: Rebekka La Cour Hillingsø (KB)/Helena Francati (Gentofte) – Hannah Viller Møller (HIK)/Alisha Ali Hussain (B.93) 6-2, 6-0
U14-drenge: Niels Gerstrøm (HRT)/William Gormsen (KB) – Eric Vanshelboim (KB)/André Biciusca Meinertz (HVT) 4-6, 6-2, 10-8
U16-pige: Caroline Fricke (Birkerød)/Ida Emilie Stilling Krause (KB) – Helena Hildebrand Steenberg (Lyngby)/Laura Gaarde Andersen (Lyngby) 6-7(3), 7-6(4), 10-8
U16-drenge: Patrick Kristensen (Skovbakken)/Philip Hjorth (KB) – Sean Zachory Ellingsen(KB)/Nikolaj Katic (KB) 6-7(4), 3-6
U18-pige: Emma Rønholt (Gentofte)/Emma Vesten Håkansson (HIK) – Sille Tranberg (Hvidovre)/Emma Tranberg (Hvidovre) 6-2, 6-4
U18-drenge: Frederik Ørvad (Gentofte)/Johannes Ingildsen (KB) – Oscar Jeppesen (KB)/Henrik Heise Korsgaard (Fruens Bøge) W.O.
Mixed double
U12: Clara Tauson (Gentofte)/Holger Vitus Nødskov Rune (HIK) – Nina Vicic (Hillerød)/Elmer Møller (Århus 1900) 7-6(3), 7-6(11)
U14: Rebekka La Cour Hillingsø (KB)/Jesper Andi Jørgensen (HIK) – Laura Elkjær Pedersen (Skovbakken)/Philip Qvist Hyldedal (Kolding) 6-2, 6-1
U16: Sofie Aamot Mønster (HIK)/August Holmgren (Helsingør) – Caroline Fricke (Birkerød)/Tobias Lentz (Skovbakken) 6-3, 6-3
U18: Sille Tranberg (Hvidovre)/Mikkel Bodzioch (Holbæk) – Axel Cronje (HRT)/Emma Tranberg (Hvidovre) 7-5, 6-3