Efter en lang dag lykkedes det mig at kvale ind i Stockholm Open. Det siger sig selv, at det har været en fed dag. Jeg er kun kvalet ind i en ATP turnering en gang tidligere, så det er jo ikke just noget, der sker hver uge.
Jeg startede dagen med at slå Brendan Evans, USA, med 6-4 4-6 7-5. Jeg ramte godt, og havde chancerne til at lukke kampen i to. Desværre var jeg lidt for flink i mit spil, selvom jeg ramte den godt, og så fik jeg ikke lige det sidste med. Han servede ikke så farligt i starten, men da det ikke lykkedes mig at bryde ham i starten af 2. spillede han serven mere og mere varm, og i de sidste 1,5 sæt servede han virkelig godt. Resten af hans spil var rimeligt op og ned. Han har ikke noget fedt træf, mne han kan slå en masse vindere med forhånden. I længden er der dog flere fejl, og det udnyttede jeg i slutningen af 3., mens jeg var god til at tænde til, da det var tæt. Jeg burde måske have været bedre til det tidligere i kampen, men bare det, at jeg trods alt gjorde det, og hev en sejr hjem, er positivt nok for mig. Desuden er det altid fedt at slå en spiller som ham. Han er lidt af en parodi, der opfører sig elendigt og tror han er the bee’s knees.
I min anden kamp slog jeg Juan Monaco, Argentina. Han er den højst rangerede spiller, jeg har slåe, og jeg spillede en skide god kamp. Fra starten af følte jeg utroligt godt tilpas på banen. Jeg følte, jeg kunne spille bolden hen, hvor jeg ville, og jeg spillede utroligt tungt og solidt, så jeg holdt ham fra fadet, og sørgede for, at han ikke kunne dominere med sin forhånd. Mine returer kørte godt, og serven var også meget tilfredsstillende. Jeg holdt niveauet kørende i 2. indtil 5-3, 15-40 i hans serv. Der misser jeg to matchbolde, hvor jeg egentlig kunne have vundet begge, sådan som de forløb. Den første var en anden serv præcis, som jeg ville have den. Jeg stod bare og ventede på den, men endte med at shanke den til månen – den eneste helt skæve retur i dag. Jeg fatter ikke helt, hvordan det kunne ske. Måske fordi jeg blev overrasket over, at den rent faktisk lå lige, hvor jeg ville. På den næste matchbold spillede jeg et godt point, men endte med at misse en forhånd med nogle få cm. Derefter blev jeg shaky, må jeg indrømme. Jeg havde 30 ved 5-4, men lavede derefter 3 meget lettet fejl. Jeg nåede at redde den første breakbold og få en matchbold, men smed den alligevel. Bl. a. ved hjælp af min eneste dobbeltfejl (tror jeg) i kampen. Jeg holdt mig dog rolig og accepterede, at nerverne spillede mig et puds, og stolede på, at jeg spillede godt nok til, at jeg kunne breake igen. Det lykkedes – på en overrule fra dommeren, der godt nok var helt korrekt, men alligevel et øjeblik, hvor hjertet lige holder pause et øjeblik. Det næste game fik jeg meget hjælp fra ham. Jeg fik ikke rigtigt nogle server ind, men han lavede de fejl, jeg skulle bruge. Bl. a. en fuldstænfig vanvittig let forhånd på min matchbold! Puha – hvordan han missede den forstår jeg ikke – 1 meter fra nettet og høj! Tak, siger jeg bare.
Det fede ved mit spil i denne weekend, er at jeg har haft så meget tiltro til mig selv, at jeg bare har taget det roligt og holdt mine slag tunge indtil jeg fik chancen. Det har ikke været havaje-tennis med Ole Lukøje vindere, men meget kontrolleret og godt spil. Specielt mod Monaco følte jeg, at jeg havde total kontrol over bolden. Det føltes som vi spillede i slowmotion, og jeg havde al tid i verden. Jeg bevægede mig godt, og stolede på mig selv, og det giver virkelig et boost at se det niveau, jeg har spillet på. Jeg møder nu George Bastl, Schweiz, og det bliver nok på tirsdag.
Da jeg så kom fra banen og fandt ud af, at Liverpool havde vendt en 0-2 til 3-2 sejr ude mod City, blev dagen ikke dårligere. Det er fedt, som det kører i øjeblikket. Jeg var inden kampen lidt nervøs, men når man har Torres i front, kan det jo være lige meget! Desuden er det gået rigtigt godt for Martin og Caroline i deres turneringer i denne uge. Det blev til finalepladser til dem begge, men det var desværre kun Caro, der vandt.
Jeg vil lige slutte af med et par noter fra udlandet: Dupont og Dupont fra Tintin hedder på tysk Schultz und Schultz. Amerikanerne kender slet ikke Lucky Luke, Asterix eller Tintin. Der ligger en båd ved siden af hotellet, der hedder Måsen, og til sidst kan jeg fortælle, at @ på norsk hedder "krøll-alfa".
YNWA