Første ATP turnering på grus, og en indkvalning. Det er jeg pænt tilfreds med :-).
Det startede med to sejre i går. Jeg spillede ikke specielt godt i min første kamp, men det gjorde han heldigvis heller ikke. Jeg var tung i kroppen, da kampen var – for mig – tidlig på dagen. Jeg kunne ikke rigtig komme igang. Jeg kom dog hurtigt foran med dobbeltbreak og holdt med besvær hjem. I 2. sæt spillede han bedre, og kom foran 1-4. ved 1-4 slår jeg så en forhånd, hvor jeg endelig følte mig lettere, og det gav mig et boost. Jeg hævede tempoet og kørte godt på, mens han viste svag mentalitet. 6-4 6-4.
I 2. kamp følte jeg mig meget godt tilpas, men modstanden var ikke lige så god, så jeg blev ikke rigtigt presset. Han første godt nok 2-4, men jeg kunne mærke, det ikke kunne fortsætte på den måde. Han servede urealistisk godt, og breaket var også skummelt. Jeg var aldrig tæt på panik, men var klar over, at han før el siden ville misse 1. server, og det begyndte han at gøre ved 3-4, og så gik det forholdsvist let derfra. 6-4 6-1.
Idag var en tough kamp, men en af de kampe jeg har nydt mest gennem årene. Jeg havde godt træf, og kunne gå ind i banen og sætte tempo på, men han sled så godt og fik mange bolde i spil. Var jeg på tæerne og holdt intensiteten havde jeg overtaget, men faldt det 1% slog han til. Og han missede ikke en kugle medmindre, jeg pressede ham. Så det satte store krav til min fysik og mentalitet. Jeg leverede heldigvis en god præstation og sled ham ned. Jeg spillede min bedste tennis i de 6 første partier, hvor jeg var foran med break 2 gange. Alligevel tog han sættet 4-6. Jeg må gi ham kredit for at øge tempoet og vende momentum til sin fordel, for det var mig der satte dagsorden de første par games. Han hævede sin 1. servs% og fik mere guf på sine slag, så det lige pludselig var ham, der holdt mig bag baglinjen. Skulle jeg have vundet 1. sæt, må jeg nok indrømme, at han skulle have vundet 2. Selvom jeg var foran 2-0, havde han godt fat i det i lange periode og i mine servegames ved 2-2 og 4-4 måtte jeg grave dybt efter lidt lækkerier og slid. Derefter tabte han momentum, mens jeg følte mig på toppen, så jeg kørte bare på og snørede sækken til. Han lavede pludselig fejl, han ikke havde lavet tidligere. På banen virkede det som om, han blev træt, og da jeg selv følte mig godt tilpas, gav det mig meget selvtillid, som jeg også var god til at udnytte. Jeg var glad for at jeg holdt koncentrationen hele vejen, at han blev træt før jeg, at jeg præsterede under pres og at se at al træningen har givet pote. Jeg var ærgerlig over at jeg spillede et skidt game hver gange jeg havde breaket, så jeg ikke cementerede det en eneste gang, at jeg spillede for meget den samme bold og det samme tempo, at jeg servede svagt i starten og at jeg ikke vandt mere med min forhånd. Alt i alt er jeg dog skide glad og tilfreds. 4-6 6-4 6-2.
Det hjalp også at jeg havde kanon danskersupport på lægterne. Desuden var der en el anden random udenlandsk tilskuer, der skreg "Come on Liverpool" hver gang jeg rejste mig fra sidebytte. Kunne jeg kun være tilfreds med :-).
Jeg møder i morgen Belucci fra Brasilien. Jeg spiller kun single.
YNWA