Dagen startede med en god nyhed, da jeg fik at vide, at jeg gik ind i hovedturneringen som LL, da Llodra, som ventet, trak sig med en skade. Det siger sig selv, at jeg var pumped og glædede mig til at komme ind og spille mig ud – specielt efter den kvalfinale. Jeg mødte Eduardo Schwank, Argentina. Umiddelbart en god lodtrækning, da han er en udpræget grusspiller.
Desværre blev det endnu en frustrerende kamp for mig. Jeg tror ikke, der er set så dårlig en serv på ATP touren nogensinde, og da jeg samtidig slet ikke havde fat på mine returneringer, var det hårde odds på græs. Alligevel fik jeg et hav af muligheder, men jeg havde ikke held med noget som helst. Til sidst var det til at blive sindssyg over den måde, jeg tabte de vigtige point på. Volleyer på netkanten, gode passerslag fra ham og lidt tur med linjer og netkant. Dybt frustrerende, at jeg ikke fik mere ud af det i en kamp, som jeg burde have haft gode muligheder for at vinde. Det skal lige siges, at han ikke var helt væk på græsset. Han havde tydeligvis fået nogle tips til, hvordan han skulle spille mig, og det havde han held med. Desuden havde en god slice, der holdt mig fra fadet.
Nu tager jeg hjem på torsdag i et par dage for at træne lide hjemme og få en puster, inden jeg tager til Irland i næste uge.
Top 3)
1) Tiger Woods. Han er en af de mest fascinerende sportsmænd i verden. Var der nogen, der var i tvivl om, at han ville bringe sig i omspil med det put på 18.? Eller var der nogen, der var i tvivl om, at han vil vinde det hele, selvom det så sort ud? i det hele taget var det en meget seværdig gang golf, der blev spillet i weekenden.
2) Tom Kristensen.
3) Nadal. Det er stærkt at vinde Queen’s – specielt når han kommer direkte fra finalen i French Open.
YNWA