I Recanati

20. juli 2009

Fredag blev det desværre til et nederlag i double. Vi tabte med 5-7 4-6 til Goodall/Marray, England, der endte med at vinde det hele. Det var så uheldigt, vi tabte første sæt, da det kun lykkedes os at omsætte en af 6 no-adds. 5 af dem var i deres serv, og det illustrerer meget godt, at det var os, der totalt sad på 1. sæt. Desværre spiller det jo ikke nogen rolle, hvad der sker i et sæt, hvis ikke det lykkes at vinde det. 2. sæt var mere lige, og der var ingen breaks, indtil vi tabte endnu en no-add ved 4-5. Bittert, men sådan er livet nu engang. Jeg føler stadig ikke mit doublespil er helt oppe at ringe. Jeg føler, jeg har tabt tråden, og jeg føler ikke, jeg laver mange rigtige ting. Det var dog meget bedre i den her uge, så det er bare at slide videre, så kommer det helt sikkert.

Nu er jeg så kommet til Italien, hvor jeg gik ind som sidste mand i hovedturneringen. Da jeg gik ind, havde jeg god tid til at komme herned, så jeg valgte at prioritere at flyve Star Alliance, hvor jeg kan have mere baggage med, i stedet for Ryan Air, hvor jeg havde fået snablen. med overvægt, og var fra London af Det betød så en overnatning i Rom, men det så jeg frem til. Jeg havde aldrig været i Rom, så jeg forestillede mig, at jeg lige kunne klemme lidt aften sightseeing ind, inden jeg den næste dag skulle med toget til Recanati, der ligger midt i ingenting. Det starter så med, at mit fly fra Manchester blev forsinket, så jeg misser min connection i Zürich, så jeg må tage det sene fly: farvel seghtseeing. Selvom de har et par timer til at omdirigere min baggage, kommer den selvfølgelig ikke med, og da det er søndag dagen efter, bringer de ikke baggagen ud. Efter lidt diskuteren frem og tilbage med en irriterende dame, tager jeg det sene tog ind til Rom, hvor jeg havde booket et hotel. Hotellet så ud til at være mega let at finde på kortet, men det tog mig 3 kvarters vaden blandt fulde mennesker og rotter, før jeg finder hotellet. Nu er kl. 1, og jeg har stadig ikke fået noget mad, så den bliver 2, inden jeg går i seng, og da rummet er mega varmt, sætter jeg aircondition på: mega forkølelse fordi jeg ligger i træk: idiot. Jeg bliver næste nødt til at skippe hurtigtoget 9.30 for at tage tilbage til lufthavnen og hente mine tasker. Intet problem, der går et langsommere tog 11.30, så jeg tager endnu engang til Rom, og på det tidspunkt er humøret stadig rimeligt højt. Det daler dog lidt, da 11.30 toget ikke kører om søndagen. Det kan dog ikke svare sig at tage tilbage til lufthavnen for at flyve, og alle lejebiler er væk, så jeg må vente et par timer, på et gedemarked af en station, på endnu et langsomt tog. Nå, det var i det mindste en billig billet. 30 euro for 4,5 timer på 1. klasse. Der er sikkert elektricitet, så jeg kan se film og fede sæder, tænkte jeg. Nej, det var røv og nøgler. Ubekvemme sæder, ingen aircondition, og toget stoppede hvert 5. minut. Jeg har et pit stop, inden jeg skal ud på en 25 min lokal togtur, der ikke var noget problem, og da jeg endelig står på endestationen, tænker jeg om, jeg måske kan gå til hotellet? Ha ha, meget morsomt – det var lige en 35 min taxatur til 50 euro væk. Det er faktisk kun i taxaen, jeg er ved at tabe tålmodgheden. Han var ved at køre os ihjel en enkelt gang, og så var det heller ikke federe at have det samme tøj efter 24 timers rejse i varme forhold. Velkommen til det glamurøse liv på touren.

Nå, jeg klarede den, og er fremme nu. Jeg spiller i aften ikke før 21 – pænt vildt tidspunkt. Jeg møder 6. seedede Tenconi fra Italien, der normalt er bedst på grus, så jeg bør have en hæderlig chance. Jeg håber ikke min forkølelse, der holdt mig oppe hele natten, hæmmer mig for meget. Jeg spiller double med Joe Sirianni, Australien, og jeg ved endnu ikke hvem, vi møder.

YNWA