Jeg vandt min 2. runde med 4 og 4 over en hollandsk kvalspiller. Han var bedre, end jeg havde regnet med. Da vi mødte ham i double i sidste uge, var han ikke overbevisende, men i dag var han god i egne games. Jeg var aldrig bange for at tabe, så jeg forsøgte at forcere pointne og vinde dem hurtigt. Det gik ok, men jeg var ikke helt tilfreds, og så begyndte jeg at ligne en møgunge, der ikke fortjente at være der. Jeg kom bagud med 1-4 i 2. og indså, at jeg havde nået bunden, så jeg holdt op med at forcere, og spillede bare for at vinde, og så vandt jeg relativt enkelt de næste 5 games. Jeg føler mig egentlig godt tilpas på banen. Engang imellem taber jeg bare tråden, når jeg føler jeg ikke kan tabe. Så holder jeg op med at spille for at vinde, og spiller for at teste lidt af, hvilket jeg synes er fint nok, så længe intensiteten er der, men så skal jeg bare holde mig i ro alligevel. Nå, det er lige gyldigt nu. Jeg spiller kvart i morgen, og det bliver en tough kamp mod vinderen fra sidste uge, Thomas Schoorel. Han er en høj, ung fyr, der er født med en bazooka i stedet for venstre arm. Han smækker til serv og forhånd, med en go sikkerhed. Han skal helt sikkert nok blive god. Lige nu er hans problem, som jeg ser det, at han kun har et gear og en spilleplan. Han varierer ikke sin baghånd meget, og har store sving. Han må ikke få tid og rytme til at styre, så jeg skal prøve at bryde hans rytme, spille hurtigt og få ham på hælene. Jeg glæder mig til udfordringen.
Doublen vandt vi efter et zombieopgør. Vi møder igen Schoorel i double, hvor han spiller med Middelkoop, i semien – ligeledes i morgen.
YNWA