I Asien

26. oktober 2009

Jeg er nu i Asien hvor jeg skal spille 3 turneringer i træk. Mai Grage spiller også de to første turneringer og henholdvis Karina Jacobsgaard og Jeppe Frantzen er med som coach.

I første uge spillede jeg en gr A. turnering er Osaka, Japan. Jeg fik desværre en rigtig dårlig lodtrækning og skulle møde 3. seedet, Herbert fra Frankrig, som ligger nr. 15 i verden. I første sæt spillede han sindsygt godt og jeg tabte sættet 6-0. I andet sæt gik det op for mig at jeg godt kunne følge med i hans tempo og jeg spillede meget bedre. Alle partierne var lige og jeg havde breakbolde i næsten alle hans servepartier men jeg tabte desværre de afgørende bolde og tabte sættet 6-2 selvom der lige så godt kunne have stået 4-4.

Min lodtrækning i double var heller ikke så god hvor min engelske makker og jeg tabte 7-6 6-3 til de 5. seedede fra Japan som senere gik til finalen (den ene af dem, Uchiyama, var i doublefinalen i Australian Open i januar). Det var igen en kamp hvor vi tabte de tætte bolde og det var sort uheld at vi ikke vandt første sæt.

Jeg er nu kommet til Thailand hvor jeg skal spille en gr. 2 og en gr. 4 turnering. Det er virkelig varmt her i Thailand og luftfugtigheden er høj så det skal man lige vænne sig til. Begge turneringer er stærkt besatte så jeg skulle spille kval i gr. 2’eren. I første runde slog jeg en fra Thailand 6-2 6-1 uden de store problemer. I næste runde skulle jeg møde Ilija Salapic (ITF 320) fra Croatien. Jeg vandt 7-5 6-3 og spillede udemærket. Jeg servede og løb godt og da han var meget tynget af varmen var det en stor fordel for mig.

I går skulle jeg spille kvalfinale mod 3. seedet Mihail Vaks fra Rusland (ITF 255). Ved 4-3 i første sæt blev kampen afbrudt på grund af regn og vi skulle den færdig i dag. Jeg tabte første sæt 7-5 og spillede rigtig dårligt. Jeg var meget frustreret over at han fik lov til at tage 3 medical timeouts og brugte 2 minutter mellem hver bold uden at dommeren gjorde noget. I andet sæt spillede jeg mere frit og spillede ham ud af banen. Jeg vandt sættet 6-1 og var oven på igen. I 3. sæt startede vi med at bryde hinanden, ellers hold vi serv indtil det blev tiebreak. Det var en meget tæt tirbreak som jeg vandt 8-6 efter at han havde matchbold ved 6-5 og egen serv. Det var virkelig en vigtig sejr for mig for jeg spillede meget nærvøst og burde have slået ham større.

I morgen skal jeg møde Joey Swaysland (ITF 202) fra Australien i første runde i main draw.

Når det er så varmt tænker man ikke altid helt klart. I dag ved 4-3 i 3. sæt kom jeg f.eks. til at spille den første bold med en sprunget streng fordi jeg havde taget den forkerte kertcher ved sidebytte. Jeg vandt heldigvis bolden og kunne derfor bare kigge ud på Mai og Jeppe som var flade af grin men hvis jeg havde tabt bolden var jeg nok blevet lidt sur på mig selv 🙂