Hmm, det går rigtigt godt

30. januar 2010

Ja, jeg har formået at lække lidt ekstra lækkerier oven på den sukkermad, der i forvejen var tisset på. Jeg har præsteret ikke at få tilmeldt mig til den anden turnering. Jeg var inde for at gøre det, men kunne åbenbart ikke engang finde ud af det. Det er ikke første gang ITFs computersystem driller mig, men der burde jeg bare have været bedre til at dobbelttjekke. Det betyder, at jeg må spille kval i den anden uge. Men nu må vi se, om jeg overhovedet kommer til start. Jeg har fået problemer med min højre arm. Jeg har fået et problem, der minder om, da min fod nærmest døde i sommer. Der er ingen styrke eller kontakt i mine fingre og håndled. Jeg kan ikke strække fingrene ordenligt, og det siger sig selv, at det ikke lige gør tennis for en højrehåndet lettere. Jeg prøvede at spille med Thomas i morges, og kunne få bolden over, men så ikke mere. Men jeg kan slet ikke serve – jeg ramte helt forbi bolden på mit første forsøg. Havde jeg ikke haft den her slags problemere tidligere – jeg har haft lignende problemer med venstre arm – havde jeg ikke tænkt så meget over det. Nu siger min erfaring mig, at det vil tage et par uger, så hvis det ikke er bedre på mandag, ryger jeg på det første fly hjem. Det ville ikke give nogen mening at blive her.

Nå, på den mere positive side, vandt Thomas sin 1. runde med 0 og 0 over en klaphat i morges. Han var elendig, men opførte sig som en arrogant verdensstjerne, så det var dejligt Thomas bare gav ham en afklapsning. Han spiller igen i morgen.

YNWA