I dagens anden semifinale ved WTA-sæsonfinalen i Singapore er rumænske Simona Halep videre til finalen efter en overlegen sejr over polske Agnieszka Radwanska.
Radwanska fik ikke et ben til jorden i den korte kamp, der blev afgjort i blot to sæt. Rumæneren afgav kun sølle to partier i hvert sæt før at hun kunne afslutte den afgørende match-bold. Derved er Simona Halep videre med resultatet 6-2, 6-2.
Halep, der ligger nummer fire på verdensranglisten, skal derfor i morgen kl 12 dansk tid møde verdens nummer et, Serena Williams, som tidligere i dag vandt over Caroline Wozniacki i en tæt duel. Og hvis Simona Halep spiller lige så godt som hun gjorde i dag, så kan det godt gå hen og blive en utrolig spændende kamp!
Billede af Robbiesaurus / CC BY-SA 2-0 / Beskåret /