Gummimanden

22. september 2010

 Jeg tabte i første runde til Robin Olin 7-6 4-6 6-4, men havde alle forudsætninger for at vinde. Det er nogle gange bare ikke godt nok at være foran 6-5 40-0 i egen serv og ikke kunne lukke sættet. Det er heller ikke godt nok at jeg ikke tør spille for at vinde, men i stedet for ikke at tabe og derved bliver så forkrampet, at jeg ikke kan gøre andet end at sende bolden blødt tilbage og løbe solen sort. Jeg er skuffet og må arbejde på min mentale tilgang til kampene, for det her, det gider jeg ikke igen! Jeg må sætte som mål i de næste tre uger i Tyrkiet at jeg skal spille for at vinde. Evt. ved at toneangive mit eget spil fra første point ved ikke at bare holde bolden i spil, men simpelthen bare baske igennem, så spillet glider fra starten af og ikke skal kickstartes efter at have tabt første sæt.

 

P.Orno